
Victoria Beckhams vidundercreme koster 75 kroner
Få strålende hud, blankt hår og smukke læber med Victoria Beckhams foretrukne creme.
Af — 06. juli 2018Søger du på de to ord 'skin' og 'food' vil du støde på et utal af artikler, hvori både modeller, redaktører, skønhedsfanatikere og stjerner som Victoria Becham lovpriser produktet af samme navn.
Skin food er en ansigtscreme fra Weleda, men ifølge dedikerede fans, er den meget mere end det. Skin food kan bruges til både tørre albuer, læber, neglebånd, som primer inden makeuppen og til at kontrollere kruset hår. Roserne vil næsten ingen ende tage, og det bedste af det hele er prisen på 75 kroner.
Skin food er langt fra et nyt produkt, da den grønne favorit har været på hylderne siden 1926, men cremen er stadig aktuel og fremhæves gang på gang som en favorit. Senest har Victoria's Secret-modellen Stella Maxwell erklæret sin begejstring for den budgetvenlige creme i et interview med Stylecaster.com, ligesom model Lindsey Wixson har udtalt til Vogue.com, at hun altid har den grønne tube med i tasken.
Der er også god grund til at være begejstret for Skin food, da cremen både plejer huden og er fri for parabener og syntetisk duft.