HVORDAN HOLDER DU DIN KROP SUND?
“I mange år har jeg løbet to til tre gange om ugen, og så tænker jeg meget over, hvad jeg spiser. Jeg vil helst spise økologisk og går op i, at det er gode og gerne lokale råvarer. Min kost skifter med årstiderne, og jeg nyder virkelig at have min egen lille køkkenhave, hvor der er både bær, jordskokker, kål og gulerødder. Dog er jeg ikke hellig, og jeg elsker kage, kaffe og chokolade. Det handler om at finde en balance og huske på, at det, der kommer ind, også afspejler, hvordan du ser ud.”
“Jeg foretrækker at spise mig til mine vitaminer fremfor at tage kosttilskud, og så nærer jeg huden både inde- og udefra med olie.”