HVORDAN SER DIN DAGLIGE SKØNHEDSRUTINE UD?
“Den er meget enkel, og jeg bruger kun få, milde produkter. Om aftenen renser jeg mit ansigt med Cleansing foam fra Tromborg og fugter derefter huden med arganolie, hvor jeg dupper omkring to dråber olie på huden. Jeg elsker arganolie, fordi det har et højt indhold af nærende fedtsyrer og er et rent produkt uden tilsætningsstoffer. Da min hud er lidt tør, renser jeg kun huden med lunkent vand om morgenen og bruger derefter min ansigtscreme Lait crème concentré fra Embryolisse, hvis jeg mangler fugt.”
HVORDAN PLEJER DU DIN HUD OM VINTEREN?
“Om vinteren laver jeg bade med lavendelolie, salt og kokosolie, og jeg skifter nogle gange fugtighedscremen ud med fugtmasken Moisturizing mask fra Caudalie. Og så elsker jeg at lave en bodyscrub af kaffegrums og kokosolie. Det sviner lidt, men føles virkelig dejligt på huden.”