Liv Winthers vidunderkur: “Jeg har ikke haft en eneste urenhed i snart fem år”
Vi har besøgt makeupartist Liv Winther til en snak om fransk skønhed, favoritduften og kosttilskuddet, der reddede hendes hud
Af — 02. januar 2018Med en baggrund som makeupartist og frisør har 41-årige Liv Winther, grundlægger af skønhedssitet Wash your face, helt styr på de bedste skønhedsråd og nye tendenser. Vi har besøgt den nybagte mor på Frederiksberg, hvor hun bor med sin mand og deres børn til en snak om fransk skønhed, hvorfor hun ikke bruger balsam og kosttilskuddet, der reddede hendes hud.

HVORDAN PLEJER DU DIN HUD?
“Jeg elsker vaskeklude, fordi huden bliver eksfolieret uden brug af kradse renseprodukter. Sammen med vaskekluden bruger jeg den milde og cremede Purifying facial cleanser fra Ling. I forhold til min hudpleje har jeg nøje udvalgt de produkter, som giver den bedste base for min makeup. Jeg starter altid med at påføre en hydrator, der bruges mellem rens og serum. Jeg har længe brugtLings Hydrator dual moisture emulsion, men har også lige fået øjnene op for Nuoris Vital unifer. Jeg afslutter med at lægge Revitalise & glow serum fra Aurelia og cremen Dna do not age fra Ling.”
HVILKE PRODUKTER BRUGER DU OM AFTENEN?
“Jeg læste en gang en artikel om, at huden ikke har brug for tung pleje og fede cremer om natten, fordi vi jo bare ligger indenfor og ikke er ude i vind og vejr. Derfor bruger jeg kun let pleje om natten, hvor jeg først renser huden og derefter påfører et serum eller en let natmaske. Mit bedste råd er derfor at ‘go light’ om natten i stedet for at pøse produkter i ansigtet. Huden skal have lov til at ånde.”
HVORDAN HAR DINE SKØNHEDSVANER ÆNDRET SIG MED ALDEREN?
“Jeg bruger stadig masser af olie på kroppen, men er gået væk fra det i ansigtet, da jeg med alderen føler, at jeg har brug for nogle mere effektive og aktive ingredienser i hudplejen end blot fede olier.”
HVILKE PRODUKTER BRUGER DU I HÅRET?
“Jeg hader at have blødt hår, og jeg bruger derfor aldrig balsam eller kur – jeg vil hellere have masser af tekstur i håret. Det får jeg fra Anti gravity sprayfra Kevin Murphy, og så tilfører jeg pleje med Proteinspray fra Less is More, der styrker håret.”
HVILKE MAKEUPPRODUKTER ER DU GLADEST FOR?
“Jeg er jo uddannet makeupartist, og mine vaner og favoritprodukter har ikke ændret sig meget i årenes løb. Jeg bruger altid Face and body foundation fra Mac, der er fantastisk, fordi den kan bygges op, og alt efter hvor mange lag du påfører, jo mere dække får du. Den fikserer jeg med en mineralfoundation fra Youngblood, som jeg lægger med en lille pensel ved hagen, næse øjne og i panden. Jeg bruger også min mineralfoundation som concealer, hvilket er smart, fordi den både dækker, fæstner makeuppen og matterer huden. Til fest lægger jeg ofte en mørk kohl ved øjets våde kant i enten sort eller mørkebrun.”
HAR DU ET TIP TIL PLEJE AF HUDEN OM VINTEREN?
“Når temperaturen begynder at dale, og vi skruer op for termostaten indenfor, skal der også mere fugt ind i den daglige hudpleje – men ikke om natten, hvor jeg stadig tror på let pleje.”
HVAD ER DIT BEDSTE SKØNHEDSTIP?
“Ligesom mange andre kvinder oplevede jeg at få meget uren hud i midt-30’erne, men så begyndte jeg at tage B-vitamin og magnesium. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for min hud – jeg har ikke haft en eneste urenhed i snart fem år.”
HVORDAN HOLDER DU DIG SUND?
“Jeg har jo lige født, men jeg skal i gang igen med privattimer i pilates hos Gitte Peirano fra Pilates Cph. Og så er jeg glad for at dyrke yoga hjemme i stuen til forskellige YouTube-videoer.”