
Makeup-artisten: Disse eyeliner tricks skal du kende
Makeup-artist Marie Thomsen stod for den neongrønne eyeliner hos Helmstedt under modeugen. Få hendes tricks til, hvordan du skaber looket derhjemme.
Af — 19. august 2022“Helmstedt er altid meget legende i sit udtryk, og jeg ville gerne skabe en følelse af, at der var brugt en posca tusch langs vippekanten. Det var der dog selvfølgelig ikke. Looket er grafisk, sexet og skaber en modvægt til kollektionen, der er langt mere eventyrlig i det.
Ideen til den grønne eyeliner opstod samme dag, som vi skulle teste looket til showet. Jeg sad med Byredos mascara, der er så smuk og anderledes i sin neongrønne emballage. Og fordi der er en del grønt i kollektionen, passede farven helt perfekt. Det var dog ikke helt nemt at finde den rigtige neongrønne farve – den er mættet og uden shine, og jeg endte med at måtte bestille et lille lager hjem fra udlandet. Nu brugte vi neongrøn til Helmstedt, men looket kan skabes med en hvilken som helst farve.”
Marie Thomsen, Makeup-artist