Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

36-årige Mina Ingerslev lægger makeup på modellerne til blandt andet Kopenhagen Fur og Karen by Simonsen. © Tom Lindboe

Chefmakeup-artist Mina Ingerslev blogger fra modeugen

Kom med backstage hos Spon Diogo, Veronica B. Vallenes, Karen by Simonsen og flere andre, når Mina Ingerslev blogger fra Copenhagen Fashion Week

Onsdag

36-årige Mina Ingerslev er chefmakeupartist hos Max Factor. Hun har lagt makeup på supermodeller som Heidi Klum, Helena Christensen og Tatjana Patitz. Under Copenhagen Fashion Week lægger hun makeup til blandt andet Veronica B. Vallenes', Baum und Pferdgarten og Spon Diogos shows. Læs hendes blog herunder. ONSDAG: Så er modeugen skudt i gang. Vores første show er Kopenhagen Fur på Københavns Rådhus. Der er altid en helt speciel, næsten magisk stemning ved det første show. ”Så er vi i gang"-følelse. Hele teamet var samlet. Uffe Buchard, Trine Skjøth, Rikke Dengsø, Sidsel Marie Bøg og Kolbrun. Efter en stor gensynsglæde-seance, hvor det sidste halve år blev indhentet, er vi i gang. Looket er rigtig smukt og råt på en og samme tid. De dramatiske bryn giver en cool kontrast til det ellers meget afstemte look. Udfordringen var at lave et udtryk, som passede til de forskellige designere (Kopenhagen Fur havde samlet en række forskellige designere som Soulland, J. Mendel og Gaspard Yurkievich, red.) uden at larme for meget og stadig ikke være kedeligt. Men bare det at få brynene markeret og gjort øjenkrogen mere markant bringer lidt coolness ind i et ellers meget smukt og klassisk look. Showet gik fantastisk, og modellerne så fortryllende ud i de smukke pelskreationer.

Mina Ingerslev backstage til Kopenhagen Fur. Foto Tom Lindboe.

Mina Ingerslev backstage før Kopenhagen Fur. Foto: Tom Lindboe.

Mina Ingerslev backstage til Kopenhagen Fur. Foto: Tom Lindboe.
© Tom Lindboe
Backstage til Kopenhagen Fur. Foto: Tom Lindboe.

Den danske topmodel Agnete Hegelund backstage før Kopenhagen Fur. Foto: Tom Lindboe. Efter en god frokost gik vi i gang med dagens sidste show, Karen By Simonsen. Som altid er her en fantastisk stemning og sitren blandet med en ”når vi det nu”-følelse. For når det er ved at være dagens sidste show, er der altid forsinkelser. Men så fik jeg god tid til at introducere den nye Smokey Eye Effect-shadow (fra Max Factor, red.) for makeupartisterne. Det er en helt ny cremet øjenskygge, som giver et fantastisk metallisk look. Den er heldigvis super nem og hurtig at arbejde med. Det var den, vi brugte til Karens show. Vi blandede flere af dem, så øjenskyggefarven fik en changerende effekt. Modellerne lignede overjordiske smukke, lækre væsner med store udtryksfulde øjne. Kollektionen var helt igennem smuk, og vi nåede heldigvis det hele. Så er det bare med at få sin skønhedssøvn til i morgen, hvor vi har endnu to shows.

Skitse: Karen by Simonsen.

Mina Ingerslevs skitser af, hvordan makeuppen til Karen by Simonsen skulle se ud.

Backstage til Karen by Simonsen. Foto: Tom Lindboe.

Backstage til Karen by Simonsen. Foto: Tom Lindboe.

Backstage til Karen by Simonsen. Foto: Tom Lindboe.

Backstage til Karen by Simonsen. Foto: Tom Lindboe.

Backstage til Karen by Simonsen. Foto: Tom Lindboe.

Backstage til Karen by Simonsen. Foto: Tom Lindboe. ### Torsdag

Foto: Tom Lindboe TORSDAG: Vi startede dagen på Københavns Rådhus med hele holdet. Stemning var allerede i top fra starten. Vores første show var Spon Diogo. Helt fortryllende så det ud. Tøjet, håret og makeuppen gik op en højere enhed. Looket var smukt, sensuelt og med snert af melankoli. De mørke læber stod i kontrast til den smukke hud og den sarte øjenmakeup. Det var et magisk øjeblik, da vi fik linet modellerne op lige inden show-start. Et lille kig ind i fremtiden.

Baum und Pferdgarten. Foto: Tom Lindboe.
Baum und Pferdgarten. Foto: Tom Lindboe.

Foto: Tom Lindboe

Som kronen på værket endte denne fantastiske dag med ingen sejere end Baum und Pferdgarten. Stemningen var helt i top. En kogende kedel. Kim Grenå underholdte med sit vidunderlige væsen. Men trods sjove kommentarer og spagsmageri under rådhusuret blev stemningen intensiveret, jo tættere vi kom inden show-start. Og ”når vi det nu”-følelsen var da også lige et kig forbi. Men det gjorde vi - som altid. Modellerne så overskønne ud i det smukke tøj. Makeuppen var sej og smuk. Beautybirds med et strejf af rovfugl. Vi havde trukket øjenskyggen ned langs siden på næsen, som gjorde looket fugleagtigt at se på. Efter endt show, et glas velfortjent champagne og efter en team-kampånds-dans, vil jeg skynde mig hjem til min lille datter for endnu venter en dag med fire shows. ### Fredag

Foto: Tom Lindboe**FREDAG: Så var vi på den igen. Vi startede dagen med Max Factors New Talent Award show, som Veronica B. Vallenes** var vinder af. Og det var bestemt velfortjent. Modellerne lignede en smuk blanding af 1970’er-glamour mikset med noget 2011-luksus tilsat lidt fra østen. Det var helt igennem rigtig rigtig smukt. Modellerne så gudesmukke ud i tøjet, håret og makeuppen. Før showet var jeg på scenen for at holde en lille tale. Det gik heldigvis fint, selvom jeg havde været lidt nervøs for at komme til at vrøvle.

Foto: Tom LindboeDagens næste show var Moon Spoon Saloon. Makeup-artisten Louise Bruun, som kan trylle med sine special-effects, havde stået for looket. De var allerede gået i gang med de første modeller, inden det forrige show var færdigt. Så det var en blød start, da vi ikke behøvede at rykke location, men derimod bare fortsætte med et nyt hold modeller og et nyt look. Til looket havde Louise valgt at bruge sorte kontaktlinser på modellerne. Derfor var makeuppen mere naturlig som en kontrast til det lidt uhyggelige twist linserne giver. Modellerne lignede smukke uhyggelige aliens.

Foto: Tom Lindboe

Mens Louise Bruun og holdet arbejde videre til Moon Spoon Saloon, tog nogle af os ud til dagens næste show, Wood Wood, hvor makeup-artisten Zenia havde stået for looket. Zenia havde lavet et super sejt look med orange, hvide og grønne farver på øjnene. Modellerne lignede underskønne urban-nomader.

Foto: Tom LindboeDesværre nåede jeg ikke at være med til afslutningen på Wood Wood, da dagens næste og sidste show, Henrik Vibskov, allerede skulle startes op en time efter. Her bar stemningen præg af, at det var fredag aften og modeugens sidste show. Som altid gik tøjet, modellerne, location og musikken op i en højere helhed, en magisk grænse mellem kunst og mode. Vi nåede alle modeller uden stress. Showet gik fantastisk. Modellerne lignede en hær fra fremtiden på visit i nutiden. Efter endt show og i det hele taget en fabelagtig modeuge stod den ikke på skønhedssøvn, men derimod et par høje hæle, en rød læbestift. Og lidt ekstra af Mastertouch concealer og Xperience volume mascara - og en lang nat med fest.

Mere om Makeup? Få Costumes nyhedsbrev