Makeupartisten: Denne creme til 70 kroner kan bruges til alt

Vi har spurgt ind til makeupartist Isabel Fjelkings bedste skønhedstip, hvor især en alsidig creme er en klar favorit.

isabel

For den 28-årige danske makeupartist Isabel Fjelking handler skønhed om at have det godt med sig selv – uanset om den følelse kommer af at træne eller at følge en daglig skønhedsrutine, som Isabel selv gør.

Hvilket produkt anbefaler du altid til andre?

Skin food fra Weleda. Det er en næringsrig creme, som indeholder masser af fugt og kan bruges af hele familien. Jeg bruger den som naturlig shine til ansigtet ved at lægge den over kindbenet, på næseryggen og i øjenkrogen. Har jeg tør hud, som man typisk har her om vinteren, bruger jeg den i hele ansigtet.”

COS_2101_EN-RGB-SkinFood-75ml-Tube-6940117

WELEDA hos Zalando.dk Skin food 70 kr.

Har du et godt tip, hvis huden driller?

“Rens din hud godt. Jeg renser min to gange om dagen, hvor jeg om aftenen bruger lidt mere tid på det og peeler med Dermalogicas Multivitamin thermafoliant. Lad huden ånde, hvis den er stresset, og undlad at lægge for meget makeup, der hvor den er irriteret. En god mist er også godt. Jeg bruger Care mist delight fra Rudolph Care, der lindrer på små hudproblemer som rødme og irritation.”

Hvad prioriterer du højest, når det gælder skønhed?

“Jeg går meget op i at pleje min hud. Er huden flot og glowing, behøver man ikke at bruge så meget makeup, men kan nøjes med en dagcreme med lidt farve i. Jeg bruger Dermalogicas Sheer tint med faktor 20. Har man brug for mere dække, kan man efterfølgende bruge en concealer til at dække, hvor det er nødvendigt.”

COS_2101_unnamed

DERMALOGICA hos Magasin.dk Sheer tint spf20 i medium 405 kr.

Hvilke produkter redder dig på dage, hvor du ikke har fået din nattesøvn?

Eye patches. Jeg føler, at de giver den hurtigste effekt på morgener, hvor man ved, at man har en lang dag foran sig. Jeg er også vild med 360 eye and lip contour fra Evolve organic beauty, som beskytter øjenhuden og mindsker poser og mørke rande under øjnene.”

Hvordan ser din makeup ud?

“Min hverdagsmakeup er meget enkel, men til fest kan jeg godt lide at give den lidt gas. Jeg fokuserer typisk på enten øjne eller læber – bruger jeg for eksempel øjenskygge, tager jeg kun gloss på læberne, og omvendt: Har jeg knaldrøde læber, holder jeg min øjenmakeup enkel.”

Hvad kan man altid finde i din taske?

“Min Maison Louis Marie-parfume, min gloss fra Clarins og Lip balm fra Tromborg.”

COS_2101_MLM_No4BoisdeBalincourtPerfumeOil_2

MAISON LOUIS MARIE hos rabenssaloner.dk No.04 Bois de balincourt 550 kr.

Hvordan plejer du dit hår?

“Jeg skifter ofte hårstil, så mit valg af pleje afhænger af min frisure. Men jeg bruger altid en god hårkur med kokosoile og et hårserum, fordi det tilfører hovedbunden vitaminer og næringsstoffer.”

Har dine skønhedsvaner ændret sig under covid-19?

“På modeskydninger har jeg nu maske på hver dag, og jeg bruger derfor ikke lige så meget makeup som før – huden skal have lov til at ånde. Og så fokuserer jeg mere på øjnene med en flot mascara og på mine bryn, hvor jeg lægger Boy brow fra Glossier, der er en cremet voks, som farver og former brynene.”

COS_2101_BoyBrow_02-copy-copy

GLOSSIER Boy brow 120 kr.

Har du et hemmeligt skønheds- eller hårtip?

“Jeg elsker multiuse-produkter og at gøre almindelige produkter til multiuse, for eksempel kokosolie. Det kan du bruge i håret som en hårkur eller en leave in-conditioner og på kroppen, så huden bliver dejligt blød. Jeg elsker også at lægge bronzer på både kindben og øjne, fordi det giver et flot og naturligt look, og læbestift kan også lægges på kinderne for at give et mere friskt look.”