
Mød den skøre neglelaksfarve, som er sommerens store hit
I år skal din neglelak være ekstra opsigtsvækkende – spørgsmålet er bare, om vi er klar til den vilde farve?
Af — 10. maj 2018Falder dit valg af neglelaksfarver oftest på nude eller klassisk rød, skal der nok lidt mod til at springe ud i sæsonens it-lak. Flere er nemlig blevet set med en helt særlig nuance på neglene, som også er populær i denne sæsons sommermode.
Her er tale om den friske, gule farve, der vil springe i øjnene, hver gang du kigger ned på dine negle, og som med garanti vil vække følelsen af sommer og sol.
Står det til Chanel bliver den stærke, gule farve sommerens neglehit, og Kim Kardashian er allerede hoppet med på den gule bølge, som gav et friskt pust på hendes seneste feriebilleder.