Sådan bruger du din sæbe som øjenbrynsgel © Wall Street Journal

Sådan bruger du din sæbe som øjenbrynsgel

Drømmer du om velformede bryn kan du anvende sæbe til formålet. Få styr på det lette trick, og dine bryn, her

Vi er sikkert mange, der i vores unge år var lidt for hårde ved vores øjenbryn, og nu drømmer om at få lige så kraftige, velsiddende og naturlige bryn som Cara Delevingne.

Heldigvis er der hjælp at hente, da der findes en række produkter, som kan få styr på dine øjenbryn, heriblandt serummer, øjenbrynsblyanter, -pudre og -gele.

Sidstnævnte, øjenbrynsgelen, er blandt de populære brynprodukter, da den er både effektiv og let at anvende. Og hvis du vil have en prisvenlig variant, kan du bruge en sæbebar som øjenbrynsgel.

Meget lig en gennemsigtig øjenbrynsgel vil sæben nemlig forme brynene og holde dem på plads.

Det anbefales, at du bruger en mild sæbebar, og at du gør det forsigtigt. Du kan med fordel bruge en børste til at køre let over sæben og derefter forme dine bryn. Men lad være med at børste brynene for meget, og undgå det helt, efter sæben er tørret, da det vil kunne resultere i, at hårene bliver revet ud.