
Sådan får din hud den smukkeste glød - hver dag
Med sine knap 150.000 følgere på Instagram er Mandy Madden Kelley lidt af en skin-guru, der om nogen ved, hvordan du får den bedste glød frem i huden. Få hendes tips – og 'shine bright' til den næste fest.
Af — 07. december 2022Founder af Pagerie (luksusprodukter til dit kæledyr) + forfatter af skønhedsbogen The glow theorem.
“For mig handler det om at fremhæve de naturlige træk frem for at gemme dem med makeup. Også til fest. Lige i øjeblikket elsker jeg et blødt og mat look med fokus på ‘key features’ som øjne, læber og kindben. Jeg bruger matte neutrale nuancer, der komplimenterer og ikke udvisker hverken linjer eller konturer i mit ansigt.”
“Jeg starter med at komme en let foundation eller tinted moisturizer i ansigtet for at gøre min hudtone mere jævn. Ofte bruger jeg Luminous Silk Foundation fra Giorgio Armani. Derefter definerer og fremhæver jeg mine øjne. Curated by Hourglass 5-pan Palette har et miks af både lyse og medium nuancer af brun, beige og kobber, som skaber en blid kontrast til resten af mit ansigt. Jeg bruger dem også til at fremhæve mine brynben, og giver mine vipper ekstra længde med blot en smule mascara fra Tower 28 Beauty.
Til sidst kommer jeg en smule blush på mine kinder og en mørkere brun farve på læberne. Chanels Rouge Coco Baume i farven natural charm giver på en eller anden måde endnu mere glød til hele ansigtet.”