
Sådan slipper du af med skæl og tør hovedbund
Er du en af dem, der er plaget af en tør og irriteret hovedbund? Her er tre tricks, der hjælper dig helt af med skæl
AfHårpleje er en fast del af mange skønhedsrutine, men husker du også at være god ved din hovedbund?
Hvis du har udviklet skæl, er det et tydeligt tegn på, at din hovedbund har brug for hjælp. Og det er ikke altid nok at bruge en antiskælshampoo, da skæl kan være resultatet af flere forskellige ting, heriblandt allergi, kost og manglende hovedbundspleje.
Herunder finder du tre gode tips mod skæl og en tør hovedbund.
1. Maske med kokosolie
Du behøver ikke at bruge hele din opsparing på dyre hårprodukter. En hjemmelavet kur, som giver glansfulde lokker og afhjælper skæl, er at tage en lille håndfuld kokosolie og smøre den godt ind i hovedbunden og ud i længderne. Pak håret ind i et håndklæde, og lad gerne masken sidde natten over.
Vask derefter håret grundigt med shampoo, eventuelt med en antiskælshampoo. Produkterne fra Maria Nila er gode til at bekæmpe skæl. Der findes både en hårmaske og en glimrende shampoo i serien.
Husk også ...
Et andet godt tip er ikke at gå rundt med vådt hår, da det vil gøre din hovedbund endnu mere irriteret. Sørg derfor for at føntørre håret, særligt i hovedbunden, efter du har været i bad.
3. Hovedbundsmassage
Trick nummer tre går ud på at give dig selv en daglig hovedbundsmassage, da massagen vil stimulere blodcirkulationen og sætte gang i cellefornyelsen og resultere i mindre skæl.
For at opnå et godt resultat, er det vigtigt at give dig selv massagen mindst én gang om dagen. Hvis din hovedbund stadig er tør, kan du med fordel bruge et par dråber olivenolie et par gange om ugen.
Nu er du klar til at gå foråret i møde – med en strålende forårshud og skælfri hovedbund.