kate moss og cindy crawford med modermærker og skønhedspletter © Wenn.com

Skønhedspletter: Sandheden om de små pletter

Den lille plet er forbundet med alt fra forførelse til fare. Her kan du blive klogere på dine modermærker.

Det er ikke tilfældigt, at skønhed indgår i ordet skønhedsplet, da de små, mørke pletter flere gange har spillet ind i ikoniseringen af berømte kvinder. Tænk bare på Marilyn Monroe, Cindy Crawford og Madonna, hvor sidstnævnte faktisk malede sin berømte skønhedsplet på ansigtet.

Men hvorfor bliver nogle pletter på huden set som skønhedspletter og andre som modermærker, og hvordan fik den lille plet så stor betydning? Det gør vi dig klogere på lige her.

gigi hadid og cindy crawford
© Wenn.com

Gigi Hadid og Cindy Crawford er begge modeller, som har modermærker på henholdsvis mave og overlæbe, og som i starten af karrieren oplevede at få dem fjernet på billeder.

Hvad er forskellen på en skønhedsplet og et modermærke?

Principelt er alle skønhedspletter modermærker, men ofte bruger vi betegnelsen skønhedspletter for de modermærker, vi har i ansigtet. På trods af at de kendes som skønhedsmærker, har der flere gange været eksempler på, at nogle af verdens mest kendte kvinder har fået retoucheret deres væk under billedbehandlingen. Dette skete i starten af Cindy Crawfords modelkarriere, selvom det ironisk nok er hendes skønhedsmærke, som i dag er et af den ikoniske supermodels største varemærker. Også modellen Gigi Hadid har flere gange fået retoucheret sine mange modermærker på maven væk, hvilket blandt andet udløste en shitstorm rettet mod Vogue China i 2016, hvor fans rasede over, at alle modellens modermærker på magisk vis var forsvundet fra forsidebilledet af Gigi.

Hvordan ser modermærker ud?

Modermærker kommer i store, små, bulede og flade former samt med mere eller mindre pigment. De fleste mennesker fødes med dem, men mørke pigmentpletter kommer eksempelvis først senere i livet på grund af solskader, der lagres i huden. De vil ved første øjekast ligne en fregne, der siden bliver mørkere og større, alt efter hvor meget sol pigmentpletten udsættes for.

Husk desuden at være opmærksom på både modermærker i ansigtet og på kroppen, da begge kan udvikle sig til modermærkekræft. I Danmark dør der gennemsnitligt to kvinder hver uge af modermærkekræft, og på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside under fanen Tjek mærkerne kan du finde gode råd til at opdage faresignalerne. Du bør heller aldrig tøve med at søge hjælp hos lægen, hvis du har den mindste mistanke om, at der er noget galt.

kate moss
© Wenn.com

En ung Kate Moss med fregner og små skønhedspletter i ansiget.

Da de falske modemærker vandt frem

Et af de århundreder, hvor man formentlig så allerflest modermærker i gadebilledet, var tilbage i 1700- og 1800-tallet. Her voksede antallet af skønhedspletter pludseligt i hastig fart, da folk begyndte at bruge falske modermærker til at dække arrene fra den skoldkoppeplage, som havde raseret i Europa. Her blev blandt andet brugt mussehår til at dække skoldkoppearrene. Det udviklede sig til en større trend og skønhedsindustri, hvor man blev mere kreativ med pletterne, der nu også blev lavet i silke, taft eller læder og formet som både stjerner og hjerter. Ægte modermærker blev dog i samme tid betragtet som både forførende og et tegn på vanære, alt efter hvem man spurgte.

© Wenn.com

Marilyn Monroe og Madonna er begge to ikoniske kvinder med hver deres mere eller mindre ægte skønhedspletter.

Hvordan ser man på modermærker i dag?

I dag ses skønhedspletten fortsat som et symbol på forførelse og skønhed takket være Hollywood og ikke mindst skuespillerinden Marilyn Monroe og siden sangerinden Madonna, som i starten af karrieren altid havde en påmalet skønhedsplet i ansigtet. Det vides stadigvæk ikke, hvorvidt Marilyn Monroes modermærke var ægte eller falsk, men uanset hvad vækker hendes skønhedsplet stadig fascination og beundring.
Ligeledes ses der i takt med den voksende body positivsm-bølge også færre eksempler på, at for eksempel modeller får fjernet deres modermærker under billedbehandlingen. Det må være et skridt i den rigtige retning til en større accept af de pletter, som heldigvis i dag overvejende ses som skønne.