Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Vinderne af Costume Skønhedsfavoritter 2020

Fra den flotteste læbefarve til den uundværlige håndsprit - I har endnu en gang stemt på jeres yndlingsprodukter i vores læserpris Costume Skønhedsfavoritter. Nu er vinderne fundet - her kan du se om dine favoritter er løbet af med sejren.

Find de 32 Skønhedsfavoritter nedenfor og se dine nye yndlingsprodukter til skønhedsrutinen eller juleønsker.

TROMBORG-ANTI-AGING-WRINKLE-CREAM
1 / 32

Vinder i kategorien: Ansigtscreme

TROMBORG - Anti-Aging Wrinkle Cream 50 ml
Luksus i en krukke med den skønneste duft og lette tekstur. Vil du forkæle huden og samtidigt give de begyndende linjer et skud fugt og aktiv pleje, er Tromborgs Anti-Aging Wrinkle cream svaret.

wood_copenhagen-INTENSE-HYALURONIC-MASK
2 / 32

Vinder i kategorien: Fugtbombe

WOODS_COPENHAGEN - Intense Hyaluronic Mask
Denne maske er som otte timers søvn på tube. Læg den på om morgenen, eller som det sidste trin i festforberedelserne, med det resultat at huden efter 10 minutter ser dejligt frisk og fugtmættet ud.

Ecooking-Peel-Maske-50ml
3 / 32

Vinder i kategorien: Peeling

ECOOKING - Peel Mask
Med AHA og mælkesyre får huden en effektiv peeling, der fjerner de døde hudceller og giver en friskere og flottere overflade efter fem til ti minutter.

Rudolph-Care-Facial-Oil-Delight
4 / 32

Vinder i kategorien: Ansigtsolie

RUDOLPH CARE - Facial Oil Delight
Er du glad for olier, men ikke for den fede fornemmelse på huden, findes der heldigvis lette alternativer, som Rudolph Cares Facial Oil Delight, der fugter uden at tynge.

Ecooking_Rensescrub
5 / 32

Vinder i kategorien: Ansigtsscrub

ECOOKING - Rensescrub
Små lavasten fjerner de døde hudceller, når du skrubber med den økologiske scrub fra Ecooking, der også indeholder mandelolie og kølende aloe vera.

RITUALS-Ritual_of_Sakura-Bodycream
6 / 32

Vinder i kategorien: Bodylotion

RITUALS - The Ritual of Sakura Body Cream
Cremen med fløjelsblød flødeskumstekstur og en duft af kirsebærblomster, giver lækker hverdagsforkælelse, når den smørres på den tørstige hud efter badet.

Ecooking_Selvbruner-mousse
7 / 32

Vinder i kategorien: Selvbruner-mousse

ECOOKING - Selvbruner Mousse
Eccokings Mousse giver ikke bare farve, men plejer også med økologisk agurkevand, aloe vera og blødgørende glycerin.

Ecooking_Selvbruner-Drops
8 / 32

Vinder i kategorien: Ansigtsselvbruner

ECOOKING - Selvbruner Drops
Har du en yndlings ansigtscreme, kan den med et par få tanningdrops forvandles til en smart selvbruner, der giver gradvis farve, jo flere dage i træk, du smører med den smarte blanding. Husk at vaske hænderne bagefter.

Rudolph-Care-Pre-Sun-Self-Tanning-Sun-Body-Lotion
9 / 32

Vinder i kategorien - Solbeskyttelse

RUDOLPH CARE - Pre Sun Self Tanning Sun Body Lotion SPF 30
Med Pre Sun har Rudolph Care begået lidt af en genistreg, da produktet både fungerer som en selvbruner og giver beskyttelse med faktor 30. Smør den på to minutter før strandturen, og følg derefter op med almindelig solbeskyttelse hver anden time.

woods_copenhagen-NOURISHING-BODY-OIL
10 / 32

Vinder i kategorien: Kropsolie

WOODS_COPENHAGEN - Nourishing Body Oil
På trods af, at olien ved første pump føles meget fed, smelter den ind i huden og vil allerede efter få minutter være godt absorberet, hvor den herefter efterlader huden med et satinmat skær.

Murad-Retion-NIGHT_CREAM
11 / 32

Vinder i kategorien: A-vitamin

MURAD - Retinol Youth Renewal Night Cream
Allierer du dig med en natcreme med retinol, får huden ekstra guf at arbejde med, imens du sover. Denne natcreme sætter gang i cellefornyelsen, fugter og giver en stærkere barriere med blandt andet niacinamid.

Ecooking_C-Vitamin-Serum
12 / 32

Vinder i kategorien: Specialpleje

ECOOKING - Vitamin C Serum
Mangler huden liv og glød, kan C-vitamin være svaret. Find den som serum fra Ecooking, der skal bruges på ren hud inden sengetid.

TROMBORG-BIOMOLECULAR-DESTRESS-PEPTIDE-MIST
13 / 32

Vinder i kategorien: Mist

TROMBORG - Biomolecular Destress Peptide Mist
På trods af dens lette konsistens, er denne mist pakket med tung pleje fra peptider og højmolekylær hyaluronsyre, der giver huden næring ved hvert sprøjt.

AVENE-HYDRANCE-aqua-gel
14 / 32

Vinder i kategorien: Fedtfri fugt

EAU THERMALE AVÈNE - Hydrance Aqua-Gel
Når huden skal fugtes uden den tyngende fornemmelse af fed pleje, er denne gelé det lette valg. Geléen har tilmed flere funktioner, da den både kan bruges som dagcreme eller som overnight-maske, når den lægges som et tykt lag inden sengetid.

HairLust-Hair-Growth-Formula-Gummies
15 / 32

Vinder i kategorien: Indefra

HAIRLUST - Hair Growth Formula Gummies
Flot hår kommer ikke kun fra den rette shampoo, men kan også hjælpes på vej indefra med et tilskud, som dette fra HairLust, hvor du hver dag kan tygge dig igennem de søde vingummier, der tilfører næringsstoffer til hovedbunden.

OSLO-SKIN-LAB_solution
16 / 32

Vinder i kategorien: Collagen

OSLO SKIN LAB® - The Solution™ Anti-Wrinkle Collagen
En spændstig hud kommer blandt andet med et højt indhold af collagen, hvorfor flere og flere er blevet glade for at tilføre den daglige kost et tilskud, som hjælper til at bibeholde og øge niveauet af collagen i huden. Oslo Skin Lab byder på et nemt og praktisk tilskud, da pulveret uden smag kan blandes i alt fra vand til den varme kaffe.

HairLust-Hair-Growth-Repair-Shampoo
17 / 32

Vinder i kategorien: Shampoo

HAIRLUST - Hair Growth & Repair Shampoo
Ønsker du at give mere styrke til et tyndslidt hår eller har du svært ved at få det til at gro langt, kan HairLust shampoo være en hjælp, da den styrker hvert hårstrå med proteiner fra blandt andet ris.

HairLust-Protein-Reconstructor-Hair-Mask
18 / 32

Vinder i kategorien: Hårpleje

HAIRLUST - Protein Reconstructor Hair Mask
Enhver hårplejerutine bør indeholde en ugentlig maske som denne fra HairLust, der efter 5-10 minutters virkningstid styrker længderne og giver blankt og blødt hår.

BEAUTE-PACIFIQUE_VitaminA-anti-wrinkle-eye-creme
19 / 32

Vinder i kategorien: Øjencreme

BEAUTÉ PACIFIQUE - Crème Métamorphique A-vitamin øjencreme
A-vitamin og øjencreme er et godt match, da det udglattende vitamin er med til at styrke og opstramme den tynde hud under øjenene. Med Beauté Pacifques øjencreme, skal huden gradvist tilvænnes den effektive creme, og derefter kan du smøre både morgen og aften.

TROMBORG-CREAMY-LIP-CHEEK-EYE-POWDER-MISTY-BROWN
20 / 32

Vinder i kategorien: Multiuse

TROMBORG - Creamy Lip Cheek Eye powder Misty Brown
Med dette multiprodukt får du farve til både øjne, læber og kinder. Den giver desuden den smukkeste shine og sparer plads i toiletpungen, fordi du med Tromborgs lille mirakel-produkt får tre-i-en.

MAC_PowderKissLiquidShadow
21 / 32

Vinder i kategorien: Læber

MAC - Powder Kiss Liquid Lipcolour
Klassike røde læber, behøves ikke at lægges med en tradtionel læbestift, men kan også komme på flydende formel. Sidstnævnte beviser Mac, hvis flydende læbefarve tørrer ind på læberne i løbet af få sekunder og giver en holdbar mat farve.

Nilens-Jord_mascara
22 / 32

Vinder i kategorien: Mascara

NILENS JORD - Volume Mascara
Med indhold af E-vitamin får dine vipper ikke bare flot volumen og længde, men også pleje, hver gang du fører denne allergivenlige mascara igennem vipperne.

MAC_GlowPlay_GlowPlayBlush_BlushPlease_white_300dpi_3
23 / 32

Vinder i kategorien: Blush

MAC - Glow Play Blush
Genial tekstur, der på en gang både er cremet og pudret, hvilket gør, at de fine farver enten kan duppes på med fingrene eller en blød blush-pensel.

Nilens-Jord_Palette
24 / 32

Vinder i kategorien: Øjne

NILENS JORD - Baked Mineral Eyeshadow
Med denne palet har du de flotteste farver til både hverdag og fest, når du veksler mellem den matte taupe eller de glitrende rosa og brune nuancer.

HHSIMONSEN_Wonder_Brush_Dusty_Rose
25 / 32

Vinder i kategorien: Hårbørste

HH SIMONSEN - Wonder Brush Dusty Rose
De blødeste dupper, et godt greb og en dejlig let vægt. Det er bare nogle af kodeordene for HH Simonsens fine børste, som både kan bruges til at give hovedbunden massage og til at rede det filtrede hår ud – også i det våde hår i badet.

NilensJord_Pure-collection
26 / 32

Vinder i kategorien: Pensler

NILENS JORD - Pure Collection
Nilens Jord har lavet den fineste kollektion af pensler, og vores favorit er den fluffy pudderbørste med syntetiske hår og et smukt skaft af asketræ, som gør det nemt at lægge en pæn pudder eller blush på æblekinderne.

Batiste-Original
27 / 32

Vinder i kategorien: Tørshampoo

BATISTE - Dry Shampoo Original
Batiste er efterhånden en klassiker hos mange danske kvinder, fordi deres tørshampooer både er budgetvenlige og effektive til at gøre den fedtede hårtop frisk at se på igen, med blot et par få pift.

GHD_HELIOS37296
28 / 32

Vinder i kategorien: Hårtørrer

GHD - Helios
Den mintfarvede hårtørrer gør det dejligt nemt at få styr på de våde lokker, og bruger du den smarte funktion med kold luft til allersidst, giver det et bedre hold til din styling.

woods_copenhagen-DAILY-FOAMING-CLEANSER
29 / 32

Vinder i kategorien: Dybderens

WOODS_COPENHAGEN - Daily Foaming Cleanser
Dybderens kommer ikke kun i form af masker og skrap rens, men handler også om at være god til at huske den daglige rens af ansigtet. Det bliver lidt lettere med Woods_copenhagens milde Daily foaming cleanser, som renser uden at udtørre med inhold af agurk og aloe vera.

APOTEKETS_Alcogel
30 / 32

Vinder i kategorien: Håndsprit

APOTEKETS - Alcogel
Apotekets Alcogel har en dejlig konsistens, og er Astma-Allergideklareret. Den har desuden god fugt i sig, så hænderne ikke bliver alt for tørre, når du skal sprite af på farten.

BeautePacifique_Enriched-Hydrating_hand-creme
31 / 32

Vinder i kategorien: Hænder og fødder

BEAUTÉ PACIFIQUE - Enriched Hydrating Hand Creme
Når de tørre hænder skal aflastes, er denne nærende håndcreme svaret. Den er på en gang fed, men arbsorberes næsten med det samme, og efterlader hverken en fedtet fornemmelse eller en stærk parfumeret duft.

Christian_Dior_MISS_DIOR_ROSE_N_ROSES
32 / 32

Vinder i kategorien: Parfume

DIOR - Miss Dior Rose N’Roses
Både udseende og duft er ren Dior. Vi elsker den fine flakon og den søde duft af roser, som løfter humøret med det samme og lader tankerne vandre mod smukke blomstermarker.

Mere om #skønhedsfavoritter? Få Costumes nyhedsbrev