Skønhedsredaktørens beauty-køb fra Paris
En fantastisk tryllesalve og en både pæn og sund tandpasta var nogle af de skønne produkter, der kom med hjem i kufferten. Læs hvorfor her
AfCostume skønhedsredaktør tilbragte en enkelt nat i Paris forleden, men hun nåede selvfølgelig forbi et apotek, inden hun skulle hjem igen.
Se, hvilke tre franske, skønne specialiteter, der kom med hjem i kufferten.

Tryllesalven
Homeoplasmine-salven er et lille mirakel, som fungerer på alt fra sprukne læber og neglebånd til tørre pletter og eksem, når det er koldt.
Jeg dupper den på om aftenen, og om morgenen har den forvandlet min hud. Je t'aime!

Pæn pasta
Efter al den snak om hvor vidt, man bør undgå flour i tandpasta eller
ej, er jeg for en sikkerheds skyld skiftet til den klassiske, grønne fra Marvis.
Den pynter på håndvasken, er uden flour og så smager den dejligt af pebermynte.
Tandpasta i classic strong mint, Marvis hos Stromstore.dk 40 kr.

Deo der duer
Sidst men ikke mindst køber jeg altid en ny deo, og denne gang faldt valget på Biodermas til sart hud.
Duften er meget ren og cremeagtig, den er nem at fordele, giver ikke hvide mærker og så virker den!
Créaline déo, Bioderma hos Strawberrynet.com 156 kr.
Desværre rejste jeg med håndbagage, så det blev ikke til mere denne gang ...
