Derfor kan du ikke gøre for, at du tjekker din mobil konstant

Nu har du en god undskyldning for at finde telefonen frem igen og igen i løbet af dagen. Se, hvorfor du ikke kan lade være, her

Har du svært ved at lade telefonen ligge mere end et par minutter ad gangen? Så er du bestemt ikke alene.

Et hold psykologer fra Temple University i Philadelphia satte sig for at finde ud af, hvorfor vi ikke kan lade mobilen være, og hvorfor nogle mennesker er mere tilbøjelige til at tjekke telefonen jævnligt.

Psst … 6 strålende måder at omgås din mobil

Psykologernes forskning påviser, at mobilforbrug afhænger af personlighed og impulser. Tjekker du din mobil igen og igen i løbet af dagen, er du impulsiv og utålmodig, og du er mere villig til at vælge hurtig tilfredsstillelse, frem for at vente på større belønninger.

Derudover er dem, der har et massivt mobilforbrug, dårligere til at kontrollere impulser end andre.

Psst … 10 apps til et sundere liv

Resultaterne blev fundet ved at studere 91 bachelorstuderende, som udfyldte spørgeskemaer, gennemgik forskellige kognitive tests og blev bedt om at svare på, hvor meget tid de brugte på mobilen.