Forkæl dig selv med 4 sunde tips, du skal kende lige nu
Udendørs træning, detox-te, vand af glasflaske og hjælp til selvhjælp. Læs med her, og forkæl dig selv, når vi giver dig 4 nemme og sunde tips
AfSommer er på mange måder lig med fornyelse og forkælelse. Derfor er det netop tid til at nyde muligheden for udendørs træning, forkæle din hud med en omgang detox-te og støtte et godt projekt.
Du ved sikkert også allerede, hvor vigtigt det er for dit velvære at drikke rigeligt med vand i løbet af dagen. Men nu skal det være slut med plastikflasken.
Læs disse fire nemme, sunde tips lige her.

1. Hjælp til selvhjælp
Hos Social Foodies kan du få stillet din lækkersult med økologisk chokolade, flødeboller og is, mens du støtter en flok ildsjæle, der går op i kvalitet. En myslibar koster 20 kroner, og det er det samme en hel familie i Afrika bruger på mad om dagen.
Derfor hjælper folkene bag Social Foodies bønderne i Afrika med at skabe flere arbejdspladser og bedre vilkår for deres råvareproduktion. Myslibaren er lavet på økologiske frø, nødder og honning med 71 procent mørk chokolade og smager lige så godt, som den lyder.

2. Swimming tool
Vand giver 12 gange mere modstand end luft, så du kan med fordel hoppe i bølgen blå eller poolen på hotellet og lade løbeskoene ligge lidt. Det gode ved svømning er, at det ikke kræver så meget udstyr, er ultraskånsomt for led og knogler, og så kan du ikke gøre det forkert.
På med dit nye badetøj, og afsted. Københavns havnebade holder i øvrigt døgnåbent frem til 30. september, så du kan tage en dukkert, lige når det passer dig.
Badedragt, Monki 300 kr. // Bikini, Solid and Striped hos Net-a-porter.com ca. 1.153 kr.

3. The Love of Tea
Alle siger det: Skønhed kommer indefra. Og der er selvfølgelig noget om snakken. Du kan hjælpe udstrålingen godt på vej med Love Superfood Teas Skin detox-te.
Den hvide te indeholder blandt andet brændenælde, mælkebøtte og den brasilianske superfrugt Camu Camu, som er fyldt med gode antioxidanter. Tilsammen giver det dig en pænere hud uden urenheder. A cup a day keeps the skin doctor away.

4. Glasklart
For at se smuk ud skal du sove nok og drikke rigeligt vand. Vandflaskerne fra amerikanske Bkr kan hjælpe med det sidste.
Vi ved alle, at det ikke er sundt for hverken din krop eller for naturen at drikke vand af plastikflasker, og det smager heller ikke optimalt.
Derfor er to advokater fra San Francisco, Tal Winter og Kate Cutler, gået sammen om at lave en glasflaske i et praktisk silikonehylster, så den er lige til at tage med i tasken. Farverne skifter, afhængigt af tendenserne på catwalken, og flaskerne fås i tre størrelser.
