Månedens 5 sunde tips
Optimer din indre balance og forkæl dig selv med økologisk juice og cremede smoothies tilsat skønhedspulver. Læs om superfruits og juiceshots, få månedens sunde opskrift og bliv klog på den populære Alkaline-kur.
AfFrankly Juice
Frankly Juice er eksperter i koldpresset juice. En teknik, der bevarer langt flere vitaminer og mineraler i forhold til almindelig presning, hvor frugten centrifugeres og derved opvarmes. Frankly bruger udelukkende økologisk frugt og grønt, og du kan vælge mellem cirka ti juices og ni shots.
Besøg Franklyjuice.dk eller Frankly Market i Sværtegade 2 i København.

Baobab
Baobabfrugten vokser på afrikanske træer og er en rig kilde til blandt andet C-vitamin, calcium og antioxidanter. Næringsstofferne i frugten booster dit indre, og derfor er Baobabfrugten det bedst sælgende superfood i England lige nu.
Bland pulveret i din smoothie eller juice om morgenen.

Månedens opskrift - rugboller med chokolade
RUGBOLLER MED CHOKOLADE (CA. 15 BOLLER) 25 g gær
1/2 liter vand
1 spsk salt
1 spsk sirup
200 g knækkede rugkerner
400 g groft rugmel
100 g hvedemel
200 g mørk chokolade
1/4 dl mælk
SÅDAN GØR DU Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt salt, sirup, rugkerner og rugmel. Lad blandingen hæve lunt og tildækket i en times tid. Hak chokoladen i mellemstore stykker. Hæld hvedemelet i blandingen, og ælt godt. Tilsæt til sidst chokoladen.
Del dejen i 12-15 boller, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl dem med mælk. Lad bollerne efterhæve en times tid, mens du varmer ovnen op til 200 grader.
Bag dem i cirka 20 minutter. Et voila!

Alkaline-kuren
Alkaline-kuren går ud på at finde den perfekte syre-base-balance i det, du spiser. Det er en livsstil, hvor du ikke udsætter din krop for alt for meget syreholdig mad, men skaber balance, så fordøjelsessystemet får de mest optimale betingelser.
Gevinsten er mere energi, mindre oppustethed, et bedre immunsystem og et smukkere ydre. I denne bog får du en guide til 14 dages kur, opskrifter og indblik i livsstilen. Victoria Beckham er fan, måske du også bliver det?

Let snack
Snup en laktosefri bar, når tiden er knap, og du ønsker et sundere og kalorielet alternativ.
