3 træningsformer du skal kende
Reformer, TRX eller barretræning? Costume guider dig gennem efterårets mest populære træningsformer
AfBallet og barretræning
Det er ikke for sent at udleve dine ballerinadrømme. I Hollywood har modeller som Miranda Kerr og Gisele Bündchen stukket tåspidserne i balletskoene. Go to-træneren hedder Mary Helen Bowers, og det var også hende, der fik Natalie Portman i form til rollen som primaballerina i filmen Black Swan, og i dag er hun med til at træne Victoria's Secret-modeller op til katalogskydninger og shows.
Det får du ud af det Start til ballet og bliv mere smidig, ton dine muskler og få en bedre kondition og balance samt en mere yndefuld holdning.
Sådan kommer du i gang På Balletbeautiful.com kan du streame eller købe Mary Helen Bowers balletvideoer og starte træningen derhjemme.
Du kan også besøge Helle Keis' Balletkompagniet i Storkøbenhavn. Første ballettime er gratis og ellers koster voksenhold fra 360 kroner per måned.
Flere yogastudier og træningscentre har også startet barretræning som for eksempel Senses på Vesterbro og Free Spirit i Risskov.

Reformer
Hvis du ikke allerede har prøvet det, er det med at komme op på bænken. Flere og flere bliver bidt af træningsformen reformer, der er pilates i højt tempo på en specialbygget træningsbænk. Øvelserne foregår både liggende på ryggen, maven, knæene samt siddende og stående, og der er mulighed for at tilpasse belastningen og selve øvelserne.
Se mere om reformer i denne video.
Det får du ud af det Reformer er en utrolig effektiv træningsform, der er kendt for at gøre dine muskler lange, slanke, smidige og stærke. Reformer er særligt god til dig, der gerne vil opbygge en mere atletisk kropsbygning.
Sådan kommer du i gang Du kan træne reformer flere steder som Energii, Powerhouse Cph og Free Spirit. Priserne starter på omkring 130 kroner for en time, men jo flere timer du tager, jo billigere bliver det de fleste steder.

TRX
TRX (Total body Resistance eXercise) er en træningsform udviklet til de amerikanske soldater fra Navy Seals, så de kunne træne alle steder og ikke var afhængige af et decideret træningsrum. Her bruger du din egen kropsvægt som belastning og nogle loftophængte stropper til at træne dine muskler. Denne træningsform dyrkes også i en hot version, Heat It Up ERX (Energii Resistance eXercise) , der kombinerer rå styrketræning, balance og smidighed gennem et højintensivt træningspas i infravarme.
Det får du ud af det TRX har især fokus på træning af din core, balance og styrke. Du opnår samtidig en større smidighed og mobilitet.
Sådan kommer du i gang Du kan blandt andet træne TRX hos Energii og Powerhouse Cph.
