7 gode grunde til at gå i gang med at træne efter ferien

Det bliver aldrig nemmere og din chance for succes bliver aldrig større. Få 7 gode grunde til at komme i gang med træningen efter ferien

© Vogue

Er din ferie også ved at være slut – så kom i gang med træningen nu. Din krop og sind har ladet op og vejret er dejligt!

Få her syv gode grunde til, at du skal spænde træningsskoene og komme igang igen med din træning netop nu:

1 // Du har masser af overskud netop nu.

2 // Det er lyst og lunt udenfor – og derfor langt nemmere at komme afsted til træning end om vinteren.

3 // Du har haft en lang pause fra hverdagen, så din krop og hjerne har ‘glemt’ dine gamle vaner og uvaner. Derfor er det et godt tidspunkt at grundlægge nye sunde vaner.

4 // Du har slappet af, indhentet dit søvnunderskud og sænket niveauet af stresshormoner i din krop. Din krop er derfor stærk og parat til at tage imod træning.

5 // Når din krop er udhvilet og i balance, skaber du optimale vilkår for dannelsen af hormonet dopamin. Jo mere dopamin, jo lettere er det for dig at komme i gang og blive ved, til du når dit mål.

6 // I ferien har du sikkert tænkt over, hvad der virkelig betyder noget for dig, og hvad du gerne vil – eksempelvis at træne. Når du kan mærke, hvad der virkelig betyder noget, er det nemmere for dig at skabe træningsvaner, som du kan holde fast i.

7 // Når du etablerer gode træningsvaner om sommeren, vil det være naturligt for dig at have en plan B, når det bliver dårligt vejr. Det kunne for eksempel være, at købe et medlemskab til et fitnesscenter, fordi du på det tidspunkt slet ikke kan undvære træningen.

Psst ... Klik dig ind på Iform.dk og få flere træningstips.