Derfor er det træls at træne
Costumes klummeskribent shopper efter en ny sportsgren, men det er ikke så let at finde den rigtige, når man hader at træne
Jeg shopper efter en ny sportsgren, men det er ikke så let at finde det rigtige.
Vi har alle brug for at bevæge os og holde gang i kroppen. Træningen skal passes, hvis figuren skal holdes, ryg og mave skal styrkes, hjertet skal motioneres og cirkulationen skal holdes igang, så armene ikke pludselig falder af. Eller hvad ved jeg. Jeg hader det. Haaaaader det. Jeg er fordomsfuld, pessimistisk og doven. Og ikke 1.000 vilde heste kan hive mig til træning, hvis ikke jeg selv har lyst til det ... og det har jeg sjældent.
Som barn var jeg skrækslagen for fodbold, og når det til gymnastiktimerne var min tur til at stå på mål, undveg jeg automatisk bolden ved dramatisk at kaste mig væk fra bolden, mens jeg skreg som en gris. I de større klasser fandt jeg ud af, at menstruation-hver-eneste-uge-undskyldningen virkede perfekt på den mandlige gymnastiklærer.
Styrketræning, som jeg husker det fra slut 90’erne, var noget, der skulle hurtigt overstås. Men det endte med at fylde meget, da indtrykkene var kraftige og svært fordøjelige.