Yogatøj til meditation
© Arket

Derfor er meditation bedre end kaffe og motion

Meditation gør ikke bare hjernen skarpere og kroppen mere afslappet – det giver også mere energi end en lur, kaffe og motion.

Hvis du ofte føler dig træt, måske fordi du ikke får søvn nok, drikker du sikkert ofte mere kaffe, tager en lur eller motionerer – men har du nogensinde prøvet at meditere i stedet for?

En undersøgelse viser nemlig, at den bedste kur mod mere energi faktisk er meditation. I undersøgelsen delte man testpersonerne op i forskellige grupper, hvor de henholdsvis skulle drikke tre kopper kaffe i løbet af en time, meditere i 40 minutter, løbe i 20 minutter eller sove i 15 minutter.

Herefter testede man, hvilken testgruppe der efter aktiviteten var mest frisk – og det var altså dem, der havde mediteret. Dem, der havde motioneret eller sovet, blev slet ikke friskere.

Desuden har tidligere undersøgelser vist, at meditation gør hjernen skarpere – og at kroppens tempo, puls og blodtryk sænkes, hvilket virker afslappende på kroppen.

Er du meditations-nybegynder, så læs med her, hvor enkelt det er.

Kilde: Society for Neuroscience