
Sådan kommer du i din nytårskjole på 5 dage
Sætter du fokus på sundhed de næste dage, kan du sagtens nå at få din krop tilbage i balance inden nytår. Bliv guidet trin-for-trin her
AfAt skulle ned i sin lille, sorte nytårskjole kan for mange godt være lidt af et mareridt. December måned er ofte et langt maraton af julefrokoster, så man får hurtigt følelsen af at være en julegris på vej ned i et par spandex, når man tester nytårsoutfittet. Kjolen, som sad godt i starten af måneden og fik den bedste følelse frem i dig, har nu vendt dig ryggen
Men frygt ej, du kan stadig nå meget mellem jul og nytår, som nok skal få dig ned i dit lækre outfit og få lukket munden på din indre kritiker, for ja, det er dig og ikke din kjole, den er gal med.
Først tager vi lige den rationelle hat på, og den gode nyhed er, at det altså ikke kan lade sig gøre at tage 10 kilo på over fire julefrokoster. Du kan godt føle det sådan, du kan være oppustet omkring maven, hvilket hurtigt kan få alle bukser til at virke tre størrelser for små. Der kan også komme væske i kroppen og særligt væske i hovedet ses på billeder.
Det er højst sandsynligt blandingen af den tungere mad, som du ikke er vandt til, en større mængde alkohol og den dårlige samvittighed for din manglende engagement i dit fitnesscenter.
Alt det tilsammen kan give dig følelsen af at have taget mellem fem og ti kilo på alle de forkerte steder, og det er også det, du vil se i spejlet. Vægten kan også drille dig, da den tunge mad ofte stadig er i kroppen næste morgen, og så er der væsken oveni.
Men bare rolig, vi kan sagtens få din krop tilbage i balance og få dig til at føle dig som en sund smækker sild inden nytårsaften. Her kommer nogle tips til at få din krop og selvtillid tilbage inden nytår.
3. Portionsstørrelse
Over julen har du helt sikkert fået udviddet din mavesæk! Det sker, når man spiser mere end man behøver og får den der meget overmætte følelse, og måske endda ondt i maven. Du kan sagtens få mavesækken tilbage til normal størrelse, men det kræver lige et par dage, hvor man føler en smule sult. Det er ikke farligt, men desværre nødvendigt.
Drik noget vand/te i stedet. Hold dig til en portion, der kan være på en lille tallerken, efter 15-20 minutter skulle du gerne føle dig mæt eller ‘ikke sulten’. Spis små portioner gennem dagen, når du føler sult, i stedet for store mængder
4. Motion
Træn de næste dage, bare en halv time, hvor pulsen kommer godt op eller styrketræning. Træn gerne din mave ekstra hårdt. Følelsen af at have ømme mavemuskler giver en følelse af at være slankere.
Så selvom jeg til en hver tid ville prioritere at få de store benmuskler i gang, grundet den større forbrænding, så må du gerne give mave og ryg en ordentlig tur. Prøv dette træningsprogram.
7. Søvn
Prioritér dine otte timer, så kroppen har tid til at restituere. Det kan hurtigt ses på huden og på kroppen på sigt, når dit stressniveau aftager og overskuddet til at spise sundere og nå din motion indtager.
8. Fokus på kost
Det siger nok sig selv, men undgå sukker, for meget salt og alkohol i de fem dage. Vil du gå mere intenst til værks, så fjern lige mælkeprodukter, gluten og skær ned for kødet og op for grøntsagerne. Skip fast food, og lav maden selv af rene råvarer. Hav en lækker cremet grøntsagssuppe i fryseren, som du altid kan tø op, når sulten kommer.