
11 ting, du kan lave i efterårsferien – i stedet for at rejse
Fra Aarhus til København. Vi fundet en række aktiviteter rundt omkring i landet, der kan tilfredsstille din kulturelle sult.
AfBrug en efterårsdag i Rudolph Tegners Museum og Statuepark beliggende i naturområdet Rusland. Her kan du gå en tur i det lyngbeklædte landskab omgivet af store, flotte skulpturer opstillet i den smukke natur.
Fortsæt turen inden døre på museet, hvor du kan se flere hundrede enorme værker lavet af billedhuggeren Rudolph Tegner.
Hvor?
Rudolph Tegners Museum og Statuepark
Museumsvej 19
3120 Dronningmølle
Villingerød (Nordsjælland)

Samtidskunstneren Maja Malou Lyse, der arbejder med emner som sex og kropsbevidsthed, har tidligere været en del af gruppeudstillingen Art & Porn i Kunsthal Charlottenborg.
Nu er hun klar med sin første soloudstilling bestående af værker som skulpturer, videoer og billeder. Disse med et budskab om, at vores seksualitet påvirkes af den tid og kultur, vi er vokset op i.
Udstillingen kan ses frem til den 7. februar 2021. Få mere information her.
Hvor?
Kunstmuseum Brandts
Amfipladsen 7
5000 Odense C

I den fjerde udstilling i serien Arkitekturens Værksteder på Louisiana er den indiske arkitekt Anupama Kundoo hovedpersonen.
Udstillingen er en kritik af den massive masseproduktion. Med sine egne projekter insisterer Kundoo i stedet på vigtigheden af det lokale håndværk og traditioner, der giver tid til vidensdeling, betænksomhed og forskning – og dermed bedre arkitektur.
Udstillingen kan ses frem til den 31. januar 2021.
Du kan læse mere om udstillingen her.
Hvor?
Louisiana Museum of Modern Art
Gl Strandvej 13
3050 Humlebæk

Tag en tur ind i biografmørket og hengiv dig til dette komedie-drama af Sofia Coppola. On the Rocks handler om den lykkeligt gifte Laura, der får mistanke om, at hendes mand er hende utro. Hun teamer derfor op med sin impulsive og lettere dameglade far for at få undersøgt sagen.
Hvor?
Kan ses i udvalgte biografer i de større byer.
Se, hvor den går, her.

I det virtuelle kunstunivers Noissue startet af kunstnerne Josephine Baltzersen og Line Finderup Jensen er kunsten er rykket fra museerne til det digitale. I udstillingen finder du fem virtuelle værker skabt af blandt andre Anna Juul, Klara Lilja og Josephine Baltzersen selv. Ingen af dem er vant til at arbejde med digital kunst, og det er derfor interessant at se, hvordan deres daglige arbejde med digte, ler, skulpturer og malerier kommer til udtryk.
Hvor?
Udstillingen kan ses online frem til den 30. november 2020.
Du kan læse mere og se udstillingen lige her.

Hvis du befinder dig i Aarhus, kan du tage et smut forbi Røde Kors' secondhand pop up-marked. Her kan du købe særligt udvalgt genbrugstøj og accessories til billige priser.
Eventet afholdes fra klokken 12-20 den 15. til 17. oktober 2020.
Du kan læse mere om eventet her.
Hvor?
Domen
Inge Lehmanns Gade 2, 8000 Aarhus

Besøg Arne Jacobsen Designer Danmark, der giver et unikt indblik i Arne Jacobsen som arkitekt og kunstner. I den mest omfattende præsentation af Arne Jacobsen nogensinde, får du et indblik i Jacobsens store design-mastodonter, der særligt forbindes med dansk design, men også hans mindre kendte side som kunster, der ligeledes fyldte i hans virke.
Udstillingen kan ses frem til den 24. maj 2021.
Få mere information om udstillingen her.
Hvor?
Trapholt
Æblehaven 23
6000 Kolding

Har du børn? Så kan du tage dem med en tur i børnebiffen i Cinemateket. Her vises der i forbindelse med Copenhagen Short Film Festival sjove og spændende kortfilm til børn i alderen 3 til 7 år i hele efterårsferien.
Du kan læse mere her.
Hvor?
Cinemateket
Gothersgade 55
1123 København

Savner du også weekendture til Papirøens madmekka? Så er der godt nyt. Reffen har nemlig netop åbnet sin nye indendørs spisehal Werkstatt 167, hvilket betyder, at street food ikke længere er forbeholdt solskinsdage.
En oplagt søndagstur med familien.
Hvor?
Reffen
Refshalevej 167 Unit A
1432 København

Er du en bogorm? Så bør du hoppe forbi udstillingen DRØMMEBØGER, hvor 13 mikroforlag viser deres kærlighed til bøger med unikke, smukke og skøre bud på deres drømmebog. Ikke mindst sættes der spørgsmålstegn ved, hvad en bog egentlig er. Du kan blandt andet prøve at ringe til en bog fra en telefonboks – og hvordan det hænger sammen, må du hellere selv tjekke ud!
Udstillingen vises frem til den 1. december 2020, og der er gratis adgang.
Læs mere her.
Hvor?
Den Sorte Diamant
Søren Kierkegaards Plads 1
1221 København K

Kunstforeningen GL STRAND viser fra den 27. august 2020 til den 3. januar 2021 udstillingen Modern Women, der sætter fokus på fire markante finske malere: Helene Schjerfbeck, Ellen Thesleff, Sigrid Schauman og Elga Sesemann.
Kvinderne fortolkede i deres malerier det moderne liv og den moderne kvinde, hvor kampen for anerkendelsen af kvinder – der stadig er et højaktuelt emne i dag – var deres drivkraft.
Læs mere om udstillingen her.
Hvor?
Kunstforeningen Gl Strand
Gammel Strand 48
1202 København K
