
12 ord, du ikke må bruge i dit cv
... i hvert fald ikke, hvis du gerne vil have jobbet
AfDet kan være lidt af et projekt at skrive en jobansøgning. Hvor skal man starte og slutte? Hvad skal man fremhæve? Og hvad bør man undlade?
Når du er jobsøgende, har du kun én chance for at give et godt indtryk i din ansøgning, og her spiller ordvalg og indhold i dit cv en afgørende rolle for, om du går videre til jobsamtalen.
Læs med, og få overblikket over en række ord og sætninger, som du ikke skal inddrage i dit cv eller din ansøgning.
1. Arbejdsløs
Din potentielle fremtidige arbejdsgiver vil vide, hvorvidt du er arbejdsløs ved at se på datoerne for dine tidligere beskæftigelser. Derfor er der ingen grund til at skabe et større postyr omkring det.
3. Ekspert
Show it, don't tell it. I stedet for at prale med fine ord som “ekspert”, bør du fortælle om de ting, du har opnået, og efterfølgende komme med en uddybende forklaring af, hvordan du opnåede de resultater.
5. Til tiden
På en arbejdsplads er det en selvfølge, at man møder til tiden. Du behøver derfor ikke nævne, at du aldrig kommer for sent, da de fleste arbejdsgivere tager det for givet, at man passer sit arbejde og er punktlig.
7. “Jeg kender Photoshop ...”
Når det kommer til færdigheder, bør du være helt ærlig omkring, hvad du ved noget om og hvad du er god til. Påstår dit cv, at du er en haj til Photoshop, selvom du aldrig før har åbnet programmet, kan du havne i en rigtig akavet situation, hvis du får jobbet.
9. Hårdtarbejdende
At være hårdtarbejdende er ikke i sig selv en færdighed, da det burde være en selvfølge. Andre floskler i samme dur, som du bør undlade, er:
Fleksibel, holdspiller, tænke ud af boksen, have mange bolde i luften og detaljeorienteret.
11. “Jeg kan både arbejde selvstændigt og i et team”
De fleste arbejdspladser forventer, at du både kan samarbejde med dine kollegaer og på egen hånd. Det er altså ikke en færdighed, men en selvfølge, så brug hellere den sparsomme plads på at skrive om egentlige kompetencer.