ChrisTonnesen_OG_30524b © Chris Tonnesen

4 hippe spisesteder i København

Fra nordisk til latinamerikansk. Hvis ikke du har besøgt disse fire lækre spisesteder, kan du meget vel overveje, om dit næste restaurantbesøg skal være her.

ChrisTonnesen_201118_OG_30423 © Chris Tonnesen
1 / 4

Oysters & Grill

Et af vores foretrukne sommer-escapes er Oysters & Grill på Nørrebro. Bistroen serverer klassiske middelhavsanretninger og har en afslappet atmosfære i rustikke omgivelser, der minder om livet ved den franske middelhavskyst. Holder du af frisk fisk, skaldyr, østers, pil-selv-rejer, mange forskellige slags muslinger, ceviche, steak tatar eller ribeyes, er denne perle et besøg værd.

Køkken: Middelhavsinspireret

Billigste hovedret til aften: 165 kroner

Hvor: Sjællandsgade 1B, 2200 København N

Læs mere, og book bord her.

Mask-Group © Corsa Pizza
2 / 4

Corsa Pizza – Østerbro

Corsa Pizza har slået dørene op for deres nyeste restaurant på Østerbro, hvor du kan få napolitansk surdejspizza, anti-pasti og siciliansk is med fokus på de bedste økologiske råvarer fra Italien og Danmark. Pizzadejen er langstidhævet i 72 timer og bagt på 500 grader i 60 sekunder.

Køkken: Italiensk

Billigste hovedret til aften: 95 kroner

Hvor: Østerbrogade 56, 2100 København Ø

Læs mere, og book bord her.

Llama_ChrisTonnesen_23483 © Chris Tonnesen
3 / 4

Llama Restaurant

Vi tilbringer sommerferien hjemme i Danmark og nyder byens kulinariske perler. Llama Restaurant er en af vores favoritter, når vi skal på en mental sviptur til varmere himmelstrøg. Alt fra indretning til menu byder nemlig på latinamerikanske referencer inspireret af Peru, Argentina, Bolivia, Equador, Chile, og Mexico, og derfor kan du på Llama bestille retter som cevicher, anticuchos og tacos.

Køkken: Latinamerikansk

Billigste hovedret til aften: Deleretter fra 75 kroner

Hvor: Lille Kongensgade 14, 1074 København K

Læs mere, og book bord her.

Host_22.05.20_Yu-Zhao_HighRes-7497 © Høst
4 / 4

Høst

Som navnet fortæller, kan du på Høst opleve de gode nordiske råvarer og sæsonens grønt. Københavnerperlen på hjørnet af Nørre Farimagsgade og Ahlefeldtsgade har en landlig atmosfære, der går hånd i hånd med de rustikke og nordisk inspirerede retter. Vi har blandt andet smagt på de danske jordbær med geraniumsorbet og koldskål, som bestemt er en anbefaling værdig.

Køkken: Nordisk

Billigste hovedret til aften: 3-retters menu 325 kroner

Hvor: Nørre Farimagsgade 41, 1346 København K

Læs mere, og book bord her.

Mere om Kultur? Få Costumes nyhedsbrev