
6 sommerkoncerter, vi glæder os til at opleve
Koncerttrangen presser sig på, og vi er mere end klar til at nyde en aften med livemusik. Vi har samlet 6 fede koncerter, som finder sted hen over sommeren, og som du ikke må gå glip af.
AfMercedess
Den upcoming R&B-kunstner Mercedess startede sin musikkarriere som opvarmer for de besøgende kunstnere på sine forældres spillested Gæstgiveren på Bornholm. Siden har hun udgivet sangene Goddess, Shy dancer og senest Serious Dancing, der alle emmer af cool elegance a la Lana Del Rey.
Nåede du ikke at fange hende i Vega i maj, har du nu chancen for at opleve Mercedess live, når hun fredag 2. juli spiller på Ingolfs Kaffebar på Amager.
Billetter koster 250 kroner og kan købes her.
Søn
Poetiske danske tekster møder smadret pop-rock, når Søn fredag 25. juni spiller ved Musikhuset i Aarhus under åben himmel.
Bandet brød igennem i 2019 med debutalbummet Det skandinaviske design og formåede samme år at sikre sig scenetid på Roskilde Festival og andre steder rundt omkring i hele landet. Søn udgav deres andet album Danish Crown tilbage i oktober 2020, hvilket blev belønnet med flere positive anmeldelser.
Billetter vil blive sat til salg på Royalbeer.dk.
Christopher
Søndag 20. juni kan du opleve en af landets største popmusikere live: Christopher spiller nemlig i Falkoner Salen på Frederiksberg. Du er garanteret en festlig stemning til tonerne af hans nye album My Blood – og mon ikke, at nogle af de store hits som Fall so hard, Bad Boy og Leap of Faith også kommer til at være en del af set-listen?
Billetter koster 380 kroner og kan købes her.