
6 tips, der gør brylluppet meget billigere
Vil du fejre kærligheden uden at tømme bankkontoen, findes der flere forskellige tricks, som giver luft i budgettet.
Af — 29. marts 2018Udgifterne til et bryllup kan hurtigt løbe op – du skal faktisk spare omkring 40 procent mere op, end du oprindeligt havde regnet med.
Heldigvis findes der en stribe tips, som vil gøre den magiske dag lidt mere prisvenlig, uden at spare på hverken feststemning eller kærlighed.
Brudekjole på budget
Du forbinder formentlig ikke highstreetmærker som Asos med brudekjoler, men det er faktisk en skam. Flere og flere prisvenlige mærker er nemlig begyndt at lave brudekjoler, og Asos' udvalg er både omfattende, varieret og vellykket.
Husk dog at lægge lidt penge til side til en skrædder, så kjolen kan blive tilpasset din figur. Når din brudekjole er blevet formet efter dig vil du ligne en million, uanset om den har kostet 1.500 eller 15.000 kroner.
Bordkort
Hvis du har tid og overskud, kan du lave dine bordkort selv. Det giver både plads i budgettet og et personligt præg i din borddækning. Desuden vil det ikke kræve de store kreative udfoldelser, hvis du holder det helt simpelt og eksempelvis skriver med tusch på nogle tørrede blade, som vist nedenfor.