7 anmelderroste bøger til din efterårsferie

Efterårsferie er lig med indehygge, og hvad er mere hyggeligt end at krybe i sofaen med en bog og forsvinde i den gode historie?

Gode bøger til efteråret

Efterårsferien er lige om hjørnet og markerer, at sommeren nu endegyldigt er slut. Kolde og regnfulde dage er på vej, men fortvivl ej, vi har fundet masser af gode bøger, du kan hygge dig med i ferien. Så vælg din favorit og kryb i sofaen med tæppe, varm te og kage og lad den gode historie folde sig ud.

god bog til vinter

True Crime: Sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste

I bogen “Spion blandt venner” udrulles hele sagen bag anholdelsen af chefen for Forsvaret Efterretningstjenest, Lars Findsen, som er sigtet og fængslet for landsskadelig virksomhed. True crime bogen giver dig hele historien om de lækkede statshemmeligheder og den mangeårige overvågning af topembedsmænd og journalister - heriblandt forfatteren selv Hans Davidsen-Nielsen.

Læs bogen hvis du interesserer dig for true crime pakket ind i storpolitik. Du finder den her

god bog til at hygge med

Fremtidsroman: Når kvinderne overtager

I bogen “11%” er scenen sat i et dansk fremtidssamfund, hvor kvinder reagerer og mænd holdes fanget som avlsdyr (på Lolland!). Det lyder umiddelbart som en dyptopisk roman, men er nærmere en samfundssatire over kønsroller og seksuel identitet. Det store had til mænd og det gamle patriakalske styre skaber dog tydeligvis problemer for de fire kvinderlige hovedpersoner, som hver især repræsenterer forskellige sider af det nye kvindesamfund - i bogen beskrevet som blandt andet onanister, præstekvinder og mandehadere. Problemer, der kommer til overfladen, da en lille dreng dukker op og tvinger kvindernes skyggesider frem i lyset.

Læs bogen hvis du interesserer dig for samfund og kønsrolledebat - her pakket ind i jordnær sci-fi tilsat Maren Uthaugs kyniske humor. Du finder bogen her.

engelsk bog til vinter

Trekantsdrama: Kærlighedens pris

Bogen “Det ender med os” af Colleen Hoover er blevet et kæmpehit, fordi mange influenter har delt deres begejstring for bogen på sociale medier. Bogen er en kærlighedshistorie med et indbygget trekantsdrama og masser af svære følelser, du som læser gennemlever sammen med hovedpersonen Lilly.

Læs bogen hvis du elsker kærlighedsromaner der giver dig en tur i den følelsesmæssige rutsjebane. Du finder bogen her eller den engelske udgave (som kan anbefales) her

en god bog om normale mennesker

Ungdomsroman: Ønsket om at føle sig normal

Bogen “Normale mennesker” af Sally Rooney er en historie om to teenagere, der finder sammen i et hemmeligt kærlighedsforhold trods deres umiddelbare forskelligheder. Den ene udadvendt og populær, den anden akavet og uden venner. Bogen skildrer en ungdomsgeneration, hvor der under overfladen af det sorgløse studieliv, gemmer sig en dyb ensomhed, usikkerhed og rodløshed.

Læs bogen hvis du interesserer dig for ungdomsromaner, der rammer tidens normer og problemer ind. Du finder bogen her.

en god bog til vinter

Historisk familiedrama: Familiens ære

Bogen “Annas Sang” af Benjamin Koppel foregår i 1930’ernes København, hvor en ung jødisk kvinde skal vælge mellem det liv, hun selv ønsker sig, og det liv hendes forældre forventer, at hun lever. Bogen er både en kærlighedsroman, en historisk fortælling og en meget relevant historie om, hvordan religion, ære og tradition skaber problemer mellem generationer.

Læs bogen hvis du interesserer dig for familieliv og traditioner. Du finder bogen her.

En god bog af Jussi Adler

Kriminalroman: Et kapløb med tiden

Bogen “Natrium Chlorid" er niende bog i Jussi Adler-Olsens krimiserie om afdeling Q og efterforskeren Carl Mørck og hans team. Et frygteligt selvmord åbner efterforskningen og snart bliver det tydeligt, at en række dødsfald blandt markante personer, ikke skyldes ulykker og selvmord, som først antaget. Det bliver et kapløb med tiden, om at forhindre det næste offers grusomme død.

Læs bogen hvis du elsker spændende og hæsblæsende kriminalromaner. Du finder bogen her

god bog til vinter

Selvhjælpsbog: Husk at du skal dø

I bogen “Det hele handler ikke om dig” giver forfatteren Niels Overgaard en introduktion til de stoiske principper - en antik filosofisk tilgang til et liv med mere mening og ro. Bogen skildrer, hvordan vi i vesten aldrig har haft større velstand, frihed og fred, men at mange alligevel lever et stresset liv med angst og depression. Et af Niels Overgaards råd er, at vi skal huske på, at vi er dødelige og at vores liv ikke er særligt vigtigt i et større, kosmisk perspektiv. Altså er der ingen grund til at stresse over hverdagen!

Læs bogen hvis du er nysgerrig på den stoiske filosofi og søger inspiration til at tage lidt lettere på livet. Du finder selvhjælpsbogen her.