8 tips til at fejre valentinsdag derhjemme

Du kan sagtens fejre kærlighedens dag uden at gå uden for en dør. Vi har fundet 8 ting, du kan lave derhjemme for at fejre dagen.

Netflix to all the boys I've loved before

Markér dagen ved at holde en hyggelig hjemmebiograf – for eksempel i selskab med Netflix\' To All the Boys I\'ve Loved Before.

© Netflix

Det er søndag og valentinsdag, hvilket kalder på en hyggelig dag i kærlighedens tegn.

Under normale omstændigheder ville dagen nok blive brugt på et restaurantbesøg eller en tur i biografmørket i selskab med en romantisk film, men i år må mærkedagen fejres på lidt anderledes vis. Vi har samlet 8 bud på ting, du kan lave derhjemme for at fejre kærligheden – uanset om du fejrer den alene, med en veninde eller sammen med din udkårne.

1. Hjemmebiograf

Nu, hvor man ikke kan gå i biografen og flette fingre med sin udkårne i de bløde stole, må man tænke kreativt. Lav en hyggelig hjemmebiograf ved at slæbe dyner og puder i massevis ind i stuen, sluk alt lyset, vælg en romantisk film og brug en projektor til at forstørre den op på væggen. Husk også at lave en stor skål popcorn og bland en pose med alt jeres favorit-slik for at opnå den helt rigtige biografstemning.

2. Tre-retters middag

Lav en lækker middag med alle jeres yndlingsretter. Nu har I tiden og muligheden for at hygge sammen omkring madlavningen – og det er valentinsdag, så der skal ikke spares på noget. Dæk et fint bord med hvid dug og levende lys for at få den fulde restaurantoplevelse.

3. Spilleaften

Find favorit-brætspillet frem og udfordr din partner. Der er ikke noget som en god omgang brætspil, der kan skabe en hyggelig stemning. Lad dig inspirere af vores bud på nostalgiske spil fra barndommen her.

4. Bartender for en aften

Køb ind til forskellige drinks og slip jeres indre bartendere løs. Se her, hvordan I kan lave jeres egen Kahlua til white russians eller en lækker espresso martini. Er I til noget mere friskt, har vi også 6 lækre opskrifter på drinks med vodka her.

5. Hjemmespa

Hop i badekåberne med din kæreste og skab jeres egen hjemmespa. I kan tage ansigtsmasker på eller give hinanden massage. Læs med her, hvor Costumes skønhedsredaktør guider til den perfekte hjemmespa.

6. Netflix og takeaway

Bestil takeaway fra jeres favorit-restaurant, eller prøv et nyt og spændende sted af. Forkæl eventuelt jer selv med en 'tv dinner', og nyd maden til det næste afsnit af jeres yndlingsserie. Mangler I inspiration til, hvad I skal se, kan I finde Costume-redaktionens liste over de bedste Netflix-serier her.

7. Masterchef

Forestil jer, at I er med i Masterchef, og imponér hinanden med nye og særlige retter – for eksempel kan den ene lave hovedretten, og den anden kan lave desserten. Hvem ved – måske kan I finde frem til jeres nye fælles livret?

8. Bag fastelavnsboller sammen

I dag er det ikke kun valentinsdag, men også fastelavn. Derfor er det oplagt at bage en omgang lækre fastelavnsboller med din bedre halvdel. Vi har fundet opskriften på den ultimative fastelavnsbolle, som du kan finde her.