
Årets bedste julemarkeder
Vil du i ægte julestemning, skal du lægge vejen forbi disse hyggelige markeder, hvor der både vil være lækkerier og gode julegavefund
Af — 27. november 2016December står for døren, og det kan kun betyde en ting: Julehygge.
Selv hvis du ikke er den største julefanatiker, må du ikke snyde dig selv for en tur på en af landets mange julemarkeder. Her er, foruden god stemning og hygge, nemlig rig mulighed for at gøre anderledes og interessante julegavefund, samt at fylde maven op med alverdens lækkerier og dampende varm gløgg.
Vi har derfor samlet de bedste julemarkeder lige her, så skal du bare udvælge dine favoritter.
Psst ... kan du huske, hvad du fik i julegave sidste år? Test dig selv her
Sjælland
Julemarked i Carlsberg Byen
Carlsbergs rustikke Bryggergård danner rammen om deres julemarked, der bliver afholdt på Gamle Carlsberg Vej 11. Her kan du købe brændte mandler, dampende varm gløgg, julepynt, og selvfølgelig mange slags lækker øl.
Hvor: Gamle Carlsberg Vej 11, 1799 København.
Hvornår: 2. - 4. december fra kl. 10-17.
Pris: Gratis.
Læs mere her.
Flids julemarked
Flid er et kunst-og designmarked, hvor kunstnere, designere og kunsthåndværkere sælger deres værker, så her er rig mulighed for at gøre årets julegave indkøb.
Hvor: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N.
Hvornår: 3.-4. december 11-17 hvor Nørrebrohallen på Nørrebro.
Pris: 30 kr.
Læs mere her.
Kødbyens hyggeligste julemarked
I næste weekend vil Kødbyen vise sig fra sig hyggeligste side, når der åbnes op for julemarked med både gløgg, nybagte kager, julegran og spændende designprodukter til gode priser.
Hvor: Værkstedet på Slagterhusgade 44, Kødbyen, København V.
Hvornår: 3.-4. december kl. 10-18.
Pris: Gratis.
Læs mere her.
Fyn
Julemarked på Valdemars Slot
Valdemars Slot på Tåsinge holder traditionen tro et julemarked, hvor du kan komme i julestemning med lækkerier og julegaveshopping.
For første gang lukker Valdemars Slot også op for et julepyntet slot, hvor du kan se slottets sale og stuer med julepynt.
Hvor: Valdemars slot, Slotsalléen 100, Troense, 5700 Svendborg
Hvornår: 26. - 27. november, 3. - 4. december, 10. - 11. december og 17. - 18. december kl. 10-16.
Pris: 60 kr.
Læs mere her.
H.C. Andersen Julemarked
I Odense kan du komme i julestemning, når den gamle bydel omkring H.C. Andersens Hus forvandles til et stort julemarked. Der vil også være mulighed for at køre i hestevogn, drikke gløgg og spise æbleskiver.
Hvor: Sortebrødre Torv, 5000 Odense C
Hvornår: 2. - 4. december og 9. - 11. december
Pris: Gratis.
Læs mere her.