
Ajour: Fra hårrejsende true crime til genopstået dansk design
Årets sidste uge byder både på vilde fortællinger fra virkeligheden, et rum til ro og meget, meget andet. Læs med her, hvor vi guider dig gennem ugens vigtigste begivenheder og nyheder.
AfBøger: Billeder fra et liv som Kronprinsesse
H.K.H. Kronprinsesse Mary er en af Danmarks mest fotograferede kvinder. For at markere hendes 50-års fødselsdag i 2022, giver danske og internationale fotografer et sjældent indblik i både hendes private liv og offentlige virke i bogen Mary H.K.H. Bogen indeholder både nye og ikke tidligere sete fotos, og undervejs kan du læse Kronprinsessens egne anekdoter om de forskellige øjeblikke, som har haft betydning.
'Mary H.K.H.' udkommer 31. januar. 400 kroner hos Politikensforlag.dk.
Serier: Ny true crime-dokumentar til juledagene
Er du træt af julemænd og nisser, kommer Netflix dig til undsætning denne december. I slutningen af måneden har streamingtjenesten nemlig premiere på anden sæson af dokumentarserien Crime Scene med Crime Scene: The Times Square Killer, hvor den Oscar-nominerede filmmager Joe Berlinger dykker ned i den sande historie bag en af 1970'ernes mest berygtede seriemordere i New York.
Fortællingen tager sin begyndelse, da en gruppe brandmænd rykker ud til et snusket hotel ved Times Square i december 1979 – og det, de finder, chokerer selv de mest rutinerede betjente. Stykke for stykke udfolder sig et indblik i en tæt på lovløs undergrundskultur, hvor forbudte fantasier blev udført – også dem, der indebar mord.
'Crime Scene: The Times Square Killer' har premiere 29. december på Netflix.com.