Ajour: Hypet samarbejde rammer hylderne

Ikoner mødes i hypet samarbejde mellem Prada og Adidas, og Chanel lancerer ny linje med makeup og hudpleje. Her er to af ugens gode nyheder.

Adidas Prada

Adidas Prada

© Adidas
Prada x Adidas

Prada x Adidas

© Adidas

Mode: Hypet samarbejde er her endelig
Prada og Adidas. Adidas og Prada. Det lyder da meget godt, ik? Sportsmærket og det italienske modehus samarbejder igen – denne gang om en kollektion, der hylder og forener Adidas Originals’ Forum-sneaker og Pradas bæredygtige Re-Nylon-materiale.

Det betyder en luksuriøs og sporty kollektion med Adidas’ ikoniske Three Stripes-mønster og Pradas ikoniske nylon – lavet i Prada Re-Nylon materiale, der kan genbruges igen og igen. Kollektionen består blandt andet af tracksuits og frakker i slanke silhuetter og med Pradas trekantede logo og accessories som bøllehatte, tasker og selvfølgelig sneakers. De forskellige styles fås i sort med hvide striber eller hvid med sorte striber.

Kollektionen fås fra 13. januar i Pradas butikker, på Prada.com og på Adidas.com/prada.

No 1 de Chanel

No 1 de Chanel

© CHANEL

Skønhed: Chanel au natural

No 1 de Chanel er Chanels første holistiske anti-aging skønhedslinje, der ved at kombinere hudpleje, makeup og duftmist kommer hele vejen rundt om din skønhedsrutine. Fra 15. januar fås den nu hos de forskellige forhandlere af Chanels skønhedsprodukter.

Hjertet af No 1 de Chanel er ekstrakt fra den røde camelia-blomst, der ifølge Chanel har anti-aging-egenskaber. Linjen består af 35 produkter – blandt andet øjencreme og serum, lip and cheek balm, foundation og en fragrance mist, der er er velegnet til alle hudtyper.

Et af målene med No 1 de Chanel er at mindske produkternes aftryk på miljøet, og produkterne består derfor af op til 97 procent naturlige ingredienser. Emballagen er også miljøvenlig.

Se mere til No 1 de Chanel her.