
Bliver Destiny’s Child genforenet?
Savner du også 00’ernes sprøde toner, matchende sceneoutfits og Beyoncé som forsanger, vil denne nyhed gøre din mandag meget bedre
Af — 31. oktober 2016Åh, hvem kender ikke følelsen af, hvordan selv den kedeligste feststemning pludseligt kan vende, når denne pigegruppes numre rammer playlisten. Og med pigegruppe taler vi selvfølgelig om Destiny’s Child, hvis numre igennem tiden har reddet så mange døde dansegulve med hits som Bootylicious, Independent Woman og Bug A Boo.
Psst ... Her er moden fra 00'erne, som ikke behøver at vende tilbage!
Selvom Beyoncé laver fantastiske numre som soloartist, har vi nu stadig savnet hende i selskab med Michelle Williams og Kelly Rowland.
Og vi er vist langtfra de eneste, der har savnet den legendariske pigegruppe. I hvert fald er rygterne begyndt at svirre om en mulig genforening, efter at Destiny’s Child pludseligt har fået deres egen Instagram-profil.