Alt du skal vide om Champagne
Hvad ved du egentlig om champagne, udover at den har bobler og skal nydes kold? Lær alt, du skal vide, i Costumes guide for begyndere
AfHvad ved du egentlig om champagne, udover at drikken har bobler, skal nydes kold og gerne i rigelige mængder?
Costume har sat Veuve Clicquots kældermester Dominique Dermarville i stævne, og den kyndige champagnekender guider dig her til alt, du skal vide, om de franske bobler.
Og når du er blevet velkendt i champagnens verden, kan du kaste dig over vores vinguide for begyndere.
Temperatur
“Generelt skal champagne serveres ved en temperatur på mellen seks og otte grader.
Champagne er en meget frisk drik på grund af syren og boblerne. Den er også meget let og delikat i smagsudtrykkene, og derfor er en kølig temperatur bedst.”

Spot champagne med fejl
“En champagne har potentiale til at lagre i mange år, og dens smag vil ændre sig under lagringen.
Champagnes værste fjende, som ved alle andre vine, er for meget ilt. Får champagnen for meget ilt, bliver den tung og bitter. I 99,99 procent af alle tilfælde, vil flaskerne dog være drukket, før denne oxidering sker.”
Hvad skal man spise til champagne?
“Champagne er en meget alsidig vin, og man kan matche meget forskellig mad til den.
Personligt synes jeg, at skaldyr, fisk og hvidt kød er den bedste mad til hvid champagne, hvor hummer, rødt kød og friske røde frugter matcher bedst med rosé champagne.
Har du derimod en sød champagne (for eksempel demi-sec og sec) er foie gras, sødt bagværk og stærk mad rigtig godt.”

Sådan afkoder man en champagne-etiket
“Der er flere ting, man kan se efter på etiketten.
Ordet Champagne er din garanti for at den flaske du står med kommer fra Champagne, som jo er et meget lille område i Frankrig, særligt kendt for sine gode forhold i forhold til at skabe mousserende vin.
Brut, Extra-brut, Sec, Demi-sec, og Doux. Dette er termer, der definerer hvor meget sukker, der er i vinen og dermed hvor sød den er.
a. Brut Nature Brut Zero 0-3 gram per liter
b. Extra Brut : 0-6 g/l
c. Brut : 0-12 g/l
d. Extra Sec : 12-17 g/l Dry17-32 g/l
e. Demi-Sec : 32-50 g/l
f. Doux : 50+ g/l
- Hvis der står et år på fronten af etiketten, betyder det, at champagnen stammer fra kun det pågældende år. Så kalder man det en vintage champagne.”
Værd at vide
“Champagnes beliggenhed, dets jordforhold og klima er kendt for at skabe lette og friske mousserende vine. Samtidig gør disse forhold også, at kvaliteten af druerne er forskellig fra hvert eneste år. Derfor er det vanskeligt at skabe konsistens i, hvordan en flaske champagne smager, når den bliver kreeret hvert eneste år.
Hos Veuve Clicquot skabes vores non-vintage champagne ved at blande vine fra mange forskellige år i en flaske. Det kan være det er vine op til seks-syv år gamle, der skal til for at skabe vores særlige stil. Denne knowhow er en af de vigtigste egenskaber for et champagnehus.”
