
Costume Ajour: Fra en ny dramaserie til en kunstnerisk byvandring
I uge 35 kan du blandt andet komme til demokratifestival, tage på rundtur i Aarhus og se en ny serie fra manden bag podcasten 'Generationen'. Læs med her.
AfBøger: Sidste punktum i Karin Smirnoffs trilogi
Da Karin Smirnoff i 2018 udgav sin debut Jeg tog ned til bror, skabte romanens rå og medrivende skildring af livet i de nordsvenske landsbysamfund tumult Sverige over. Nu er hun klar med den sidste del af trilogien med Så tog jeg hjem, hvor hovedpersonen Jana Kippo tager fra Småland til Stockholm for at deltage i en udstilling, hvor hendes fortid endnu en gang stikker en kæp i hjulet.
'Så tog jeg hjem' udkommer 1. september hos forlaget C&K. 300 kroner hos Politikensforlag.dk.
Streaming: Ny DR3-serie
Mohammed og hans kæreste Ida lever et helt almindeligt liv – lige indtil de en dag sidder til en familiemiddag, hvor politiet dukker op og anholder Mohammed foran hele hans familie.
Det er startskuddet på den nye DR3-serie Fredløs, hvor du kan opleve Besir Zeciri og Maria Cordsen i hovedrollerne som Mohammed og Ida. Serien er skrevet af Malte Jagd Miehe-Renard og Babak Vakili, der er kendt fra podcasten Generationen.
'Fredløs' har premiere 3. september på DR.