Costume Ajour: Nyt badetøj og ny podcast til solskinsdagene

Kom maj, du søde milde. I uge 17 træder vi ind i maj, og for at fejre, at sommeren lurer i horisonten, kan du investere i nyt badetøj eller sætte dig i solen og høre en podcast om, hvordan det er at være sort muslimsk kvinde i Danmark.

& Other Stories badetøj 2021

& Other Stories badetøj 2021

© & Other Stories

Forbered dig til sommeren med nyt badetøj fra & Other Stories, der sender årets badetøjskampagne og -kollektion på gaden i denne uge. Tænk badedragter og bikinier i sort, hvid og rød med detaljer som flæser og små blomsterprint. Kollektionen fås online og i & Other Stories‘ fysiske butikker til priser fra 150 kroner.

Køb badetøjskollektionen på & Other Stories hjemmeside.

Lucy af Jamaica Kincaid

Lucy af Jamaica Kincaid

© Politikens forlag

Litteratur: Lucy

I Lucy, en af Jamaica Kincaids mest læste romaner, kommer 19-årige caribiske Lucy til New York, hvor hun arbejder som au pair hos en på overfladen velfungerende overklassefamilie. Fra sidelinjen gransker Lucy livet i familien og sammenligner det med det, der leves, der hvor hun stammer fra. Samtidig drømmer hun om at skabe sin egen historie, en, som kun hun kender. 29. april genudgives romanen på dansk.

'Lucy' af Jamaica Kincaid udkommer på C&K og koster 200 kr.

Ny Podcast Thinking Out Loud

Ny Podcast Thinking Out Loud

© Thinking Out Loud

Podcast: Thinking Out Loud

Aisha Tambajang og Atiyo Muse er sorte muslimske kvinder i Danmark i 2021. Og de vil gerne give andre et indblik i deres liv. Derfor har de lavet den nye videopodcast Thinking Out Loud – ærlige samtaler bragt til verden af os, for os, hvor de hver måned tager et nyt emne op. I denne måned er temaet 'ramadan i Danmark', hvor de taler om deres kultur og traditioner, og hvad højtiden betyder for dem. I næste måned taler de to kvinder om at være sort muslim i Danmark. På onsdag 28. april udkommer et nyt afsnit – det gør der hver onsdag.

Hør 'Thinking Out Loud' her.

Freja Kirk

Freja Kirk

© Lasse Mejlvang

Musik: Nyt fra Freja Kirk

Det er en meget ærlig Freja Kirk, der på sin nye single Glassy Eyes fortæller om en svær periode i sit forhold.

“Sangen handler om at have taget beslutningen om at gå fra sin kæreste, selvom kæresten ikke ved det endnu. Det er kun dig selv, der bærer på hemmeligheden. Vi var et virkelig dårligt sted, men vi klarede det jo. Så måske det her kan være et eksempel på, at uanset hvor håbløst det hele virker, så kan man altså godt kæmpe sig ud på den anden side og finde hinanden igen,” siger sangerinden.

'Glassy Eyes' udkommer 30. april hos Labelmade records.