
De bedste opskrifter fra stilikonerne
Den nye trend fra Instagram har fået et hverdagsfilter og Leandra Medine Cohen, Naomi Campbell og Blanca Miró er hoppet med på bølgen
Af — 08. april 2020Verden har ændret sig. Og det samme har vores brug af de sociale medier. De fleste af os spenderer mere tid derhjemme, og denne hverdag har lagt et hjemligt filter på hele Instagram. Det betyder også, at vi ser en ny type af indhold fra flere af de velkendte stilikoner i vores feed: de laver mad.
Det er ikke kun professionelle kokke som Frederik Bille Brahe, der deler ud af sine madlavningsevner, og inspirerer os til at gå i køkkenet på Instagram i disse tider. Det er blevet lidt af en trend bland flere it-girls at begive sig i køkkenet og dele deres egne favoritopskrifter med deres store følgerskarer på Instagram.
Og hvem får ikke lyst til at gå i køkkenet, når man er ledsaget af Leandra Medine Cohen, bedre kendt som Manrepeller, Blanca Miró og Naomi Campbell?