Dea Trier Mørch: Udstillingen, du ikke må gå glip af

Livet på en fødegang

Med romanen Vinterbørn (1976) fik Dea Trier Mørch sit folkelige gennembrud som en af den socialistiske feminismes væsentligste kunstneriske stemmer. En kollektivroman, hvor barselsgangens fokus på kroppen og fødslen udvisker sociale skel og for en stund binder mennesker sammen om dét fælles vilkår at skabe nyt liv. Fortællingen cementerede sig i den folkelige bevidsthed, ikke mindst i kraft af de enestående illustrationer: linoleumssnit der nærværende og præcist skildrede livet på hospitalet. Et nyfødt barns sorte blik. En gravid krop, nøgternt registreret i sort stregtegning. Et hoved, der passerer ud af en kvindes skød.

Louisiana udstiller Dea Trier Mørchs grafiske værk i en samlet præsentation som led i udstillingsserien Louisiana on Paper. Grafikkens hurtige, billige og let distribuerbare medium var Dea Trier Mørchs foretrukne, i overensstemmelse med hendes politiske optagethed af det kollektive, antikapitalistiske og folkelige. Det var i linoleumssnit, hun gjorde sit væsentligste bidrag til det visuelle felt, siden hun som 16-årig blev optaget på Kunstakademiets malerskole og siden søgte mod Østeuropa for at blive konfronteret med et kunstsyn, der harmonerede med hendes egne idealer. Her skabte hun sine første grafiske værker: portrætter og miljøskildringer med en særegen, vibrerende streg. Hjemvendt til Danmark blev hun en del af et venstreorienteret kunstnermiljø i København, hvor hun var medstifter af kunstnerkollektivet Røde Mor (1969-77), der fusionerede billedkunst, teater, rockmusik og agitation for at lade politik, hverdagsliv og kunst flyde sammen.

Ind i verden

Dea Trier Mørchs billedkunstneriske bidrag er ikke omfangsrigt. Til gengæld er det væsentligt. På afstand af datidens politiske miljø står hendes grafiske arbejder tilbage som et værk, der søger at nærme sig det levede liv gennem præcise registreringer, hvis spændvidde rækker fra fødslens intime detaljer til den politiske protestmarch.

Det er let at forveksle Dea Trier Mørchs nøgterne stil og direkte form med banalitet – men netop i den direkte skildring ligger det banebrydende ved hendes værk. I serien Vinterbørn kommer et lille hoved med sort hår og sammenkrøllet ansigt til syne fra en kvindes skød og hjælpes ud af et par handskeklædte hænder. Det er sådan, vi kommer ind i verden: gennem kroppen og med hjælp fra andre. De enkle men velvalgte linjer styrer vores blik i en særlig retning – de inviterer os til at se på verden og livet i et særligt perspektiv. Med sine billeder af fødende kvinder føjer hun et kapitel til kulturens visuelle vokabular, som har været forbløffende ufortalt. For hvor døden er et udbredt kunstnerisk tema, så er fødslen, vores vej Ind i verden, som en af hendes serier hedder, forbløffende ufortalt i kunsten. Madonnalignende mødre med sunde babyer er et udbredt motiv, men selve fødslen? Selv i dag, hvor vores visuelle kultur vrimler med spredte kvindeben, er det ganske sjældent, at en baby stikker hovedet ud.

I sin grundstamme undersøger Dea Trier Mørchs grafiske værker forbindelsen mellem samfundsforhold, fællesskaber og store politiske sammenhænge – og det enkelte menneskes livsbane, fra fødsel til død. Den fødende kvinde. Barnet på cyklen. Det ældre menneske. Enkelt og præcist skildret – og med stor værdighed.

Teksten blev først gang trykt i Louisiana Magasin nummer 49 – 2018. Marie Laurberg er museumsinspektør på Louisiana.