Denne danske bydel er kåret til verdens fedeste

Det britiske magasin Time Out har fået øjnene op for denne bydel, som de roser til skyerne – og vi kan kun være enige. Her er vores bedste tips til området.

Nørrebro er blevet kåret som verdens fedeste bydel.

Stefansgade-aften-1

© Visit Copenhagen

Det britiske bymagasin Time Out kårer hvert år verdens fedeste bydel. Sidste år fik Nørrebro en 28. plads, men i år må magasinet for alvor have fået øjnene op for, hvad den københavnske bydel har at byde på: Nørrebro har nemlig kæmpet sig op på 1. pladsen og er dermed kåret som verdens fedeste bydel.

"Lige meget hvordan du definerer 'cool', så har Nørrebro det," skriver Time Out om den hippe bydel – og vi er helt enige. Nørrebro roses af magasinet blandt andet for områdets diversitet og mangfoldighed samt de mange gode gastronomiske oplevelser, som bydelen byder på. På Nørrebro kan du nemlig ikke blot få en god kop kaffe på den lokale kaffebar, spise en mundvandsdrivende brunch og få fantastisk bagværk på en af de klassiske bagerier. Bydelen byder nemlig også på fantastiske pizzasteder, hyggelige vinbarer og lækre frokostrestauranter.

Vil du gerne besøge Nørrebro – eller måske lege turist i egen by – kan du også tjekke Time Outs helt egen guide til, hvad du bør opleve i verdens fedeste bydel.