© Sony

Derfor er det forfriskende, at Britney Spears er så ærlig

Har du fulgt bare lidt med på popstjernens Instagram-profil, ved du, at hendes opslag skiller sig en del ud fra meget af resten af indholdet på det sociale medie. Og det er en god ting, hvis du spørger fan og skønhedsredaktør Marie Alkestrup.

“Britney er fri, men hvordan er det lige, at hun formidler den frihed?"

Sådan lød ordene fra en af mine venner, efter at popstjernen Britney Spears endnu, endnu engang havde lagt et par meget afklædte billeder op på sin Instagram med ordene ‘Free woman energy has never felt better’.

En Instagram-profil, der endelig er blevet Britneys egen, efter det formynderskab, hun har været underlagt de seneste 13 år, ophørte i slutningen af sidste år.

Det vil sige, at hun, en granvoksen kvinde på nu 40 år, i 13 år ikke har kunnet bestemme over sine egne (mange) millioner, ikke har kunnet forlade sit hus, når hun ville, og endda ifølge Britney Spears selv har været tvangsmedicineret med litium og været tvunget på prævention på trods af et ønske om at få børn med sin forlovede Sam Asghari.

Alt dette, fordi man tilbage i 2008 dømte hende uegnet til at tage vare på sig selv, på trods af at hun siden blandt andet har været i stand til at gennemføre flere millionindbringende turnéer.

Så hvordan er det lige, at hun i 2022 formidler sin frie stemme?

Præcis som hun vil.

Ja, hele verdens øjne er rettet mod Britney Spears lige nu, og hun kunne bruge sin platform til alverdens godtgørende formål, men faktum er, at det endelig er hendes stemme, vi hører. Og Britney bruger den til at vise den kompleksitet, vi nok alle sammen er sammensat af, hvorfor hun én dag poster et nøgenbillede, den næste dag deler fotokunst af Sally Mann, dernæst skriver hun ærligt om at have fået lavet botox eller fortæller om, hvordan hendes familie har behandlet hende uretfærdigt de seneste mange år.

Og dette sammensurium af Britneys skriblerier er utroligt befriende at følge med i.

Løftede jeg selv øjenbrynene, da jeg en morgen vågnede op til en kavalkade af Britney, der ikke havde meget mere end knæstrømper og et par strategisk placerede emojis på? Ja. Men lige da mit øjenbryn ikke kunne trækkes højere op, pakkede jeg den nedarvede forargelse væk til fordel for følelsen af glæde over at se en kvinde, der deler billeder af en krop, som tilsyneladende ikke først har været igennem Facetune og tyve filtre. I hvert fald slet ikke i samme grad som andre stjerner på hendes niveau – og når hun redigerer sine billeder, lægger hun ikke skjul på det, som da hun i oktober sidste år lagde et billede op, hvor hun poserede nøgen foran et badekar og i billedteksten ironisk kommenterede på sin knap så diskrete retouchering.

Med sine posts melder Britney sig mere eller mindre bevidst ind i et opgør med den polerede virkelighed og det glansbillede, som omgærder amerikanske stjerner – og egentlig også alle os andre, der har adgang til diverse apps til redigering af billeder.

Britney Spears er bogstaveligt talt uden filter, hvilket også gælder hendes seneste og hidtil mest hårdtslående post omkring forholdet til lillesøsteren Jamie Lynn Spears, hvor Britney råt for usødet tager til genmæle på lillesøsterens beskyldninger i bogen “Things I Should Have Said.”
I opslaget skriver Britney blandt andet, at hun burde havde givet både Jamie Lynn og moren Lynne Spears en lussing, da de ikke støttede hende i tiden efter hun og Justin Timberlake var gået fra hinanden i et meget offentligt brud. Dernæst kommenterer Britney på, at søsteren for nylig i et to-timers interview har fortalt, at hun som ung teenager følte sig skræmt og utilpas i Britneys nærvær, efter en episode hvor Britney ifølge Jamie Lynn skulle have trukket lillesøsteren ind på et værelse og låst døren, imens Britney med en kniv i hånden sagde, at hun var bange.
Britney skriver, at den historie er løgn, og at hun derfor er rasende på lillesøsteren, som bliver ved med at snakke om den på trods af, at Jamie Lynn ifølge Britney siger, at hun ikke vil snakke om det. Derfor skriver Britney følgende: “Fuck dig Jamie Lynn.”

Britney afslutter dernæst det fem siders lange Instagram-opslag med at skrive:

“Du lukkede mig ude, da jeg havde allermest brug for dig. Imens du i din bog skriver, at jeg ikke længere var som en mor for dig. Nej, du sårede mig.”

Hvem der har ret, er ikke til at vide, men pointen er, at vi får Britneys ord direkte fra Britney, uden at det er sovset ind i formidlende PR-retorik. Det er meget sjældent, at det sker med en stjerne på dette niveau.

Historien om Britney Spears er et symptom på, hvor rådden visse dele af den amerikanske underholdningsindustri er. Særligt når det gælder kvinders magt i forhold til egen karriere. Hvis selv en stjerne som Britney Spears ikke kan få lov til at bestemme over egen krop og formue, men i stedet bliver underkastet et 13-årigt conservatership, fordi hun havde nogle mentale udfordringer i sine sluttyvere, så er der noget galt.

I dokumentaren Framing Britney Spears ses det blandt andet, hvor meget Britney blev jagtet af pressen tilbage i start 00’erne, hvilket formentligt ville have knækket de fleste. Jagten skyldtes blandt andet, at paparazzi-fotograferne ledte efter enhver mulighed for at stikke kameraet op under hendes kjole, så man kunne afsløre, at hun, Gud forbyde det, ikke havde underbukser på – og så var banen ellers kridtet op til fortællingen om den engang så jomfruelige pige, der nu var en kvinde i fordærv og ude af kontrol.

Det er en historie, vi efterhånden har set mange gange, når det gælder kvinder i underholdningsbranchen. Her ender de ustyrlige kvinder ofte i skammekrogen, hvor de hånes for deres mentale udfordringer eller stofmisbrug, mens mænd oftere er blevet hyldet som skæve excentrikere. Et tidligt eksempel er sangerinden Janis Joplin, en af hvor tids mest talentfulde rock-og blues musikere, som på bare fem år nåede at have en kometkarriere, men desværre også et eksponentielt voksende kærlighedsforhold til stoffer. Hun gik bort som kun 27-årig i 1970 og skrev sig dermed ind i den famøse Klub 27.
I Klub 27 finder du også en anden kendt rockmusiker, Jimi Hendrix, der i 1970 led samme skæbne som Janis Joplin. De blev kaldt datidens konge og dronning af 1960'ernes rockscene, men fik alligevel to forskellige eftermæler. Ikke overraskende fokuseres Jimi Hendrix' omkring musikken og hans gudsbenåede talent, men hvor man med Janis dengang fremhævede hendes tragiske fortælling og fremstillede hende som et offer for egen udsvævende livsførelse.

Et mere nutidigt eksempel er den britiske sanger Pete Doherty. Bevares, han er en af mine egne personlige favoritmusikere, men han kunne nærmest få lov til at stå og skyde heroin i armen på scenen og stadig fortsætte karrieren (i den grad hans tilstand nu tillod det). Det gjaldt til gengæld ikke for hans daværende kæreste, modellen Kate Moss. Hun fik trukket alle kampagner efter en video, der afslørede, at hun havde været lidt for glad for hvidt festpulver, og i årevis måtte hun bøde for sine ugerninger.
Her må jeg indskyde, at jeg på ingen måde billiger at tage stoffer, men pointen er, at mænd i mange tilfælde er sluppet afsted med langt værre end kvinder, og det gælder også i Britney Spears’ tilfælde.

Jeg håber, at Britney Spears’ mod og væremåde forhåbentligt kan inspirere til færre filtre, mere kompleksitet og ærlighed og ikke mindst mere taletid og medbestemmelse hos kvindelige artister i en industri, hun selv har beskrevet som en, hvor der er blevet gjort frygtelige ting ved hende under de 13 års conservatorship.

Den eneste magt, hun faktisk havde i løbet af de 13 år, var, at hun kunne lade være med at lave musik. Det er derfor ifølge hende selv også grunden til, at hun ikke længere udgiver nye sange.

Om der kommer ny musik, nu hvor hun og hendes stemme endelig er fri, bliver spændende at følge med i, men indtil da siger jeg thumbs up til Britney Spears anno 2022 helt uden filter.