Derfor er det forfriskende, at Britney Spears er så ærlig

Så hvordan er det lige, at hun nu formidler sin frie stemme?

Præcis som hun vil.

Ja, hele verdens øjne er nu igen rettet mod Britney Spears efter bogudgivelsen, og hun kunne bruge sin platform til alverdens godtgørende formål, (her er hjerteskærende mange for tiden) men faktum er, at det endelig er hendes stemme, vi hører. Og Britney bruger den til at vise den kompleksitet, vi nok alle sammen er sammensat af, hvorfor hun én dag poster et nøgenbillede, den næste dag deler fotokunst af Sally Mann, eller fortæller om, hvordan hendes familie har behandlet hende uretfærdigt de seneste mange år.

Og dette sammensurium af Britneys skriblerier er utroligt befriende at følge med i.

Løftede jeg selv øjenbrynene, da jeg en morgen vågnede op til en kavalkade af Britney, der ikke havde meget mere end knæstrømper og et par strategisk placerede emojis på eller da hun senest dansede rundt med ... knive? Ja. Men lige da mit øjenbryn ikke kunne trækkes højere op, pakkede jeg den nedarvede forargelse væk til fordel for følelsen af glæde over at se en kvinde, der deler billeder af en krop, som tilsyneladende ikke først har været igennem Facetune og tyve filtre. I hvert fald slet ikke i samme grad som andre stjerner på hendes niveau. Med sine posts melder Britney sig mere eller mindre bevidst ind i et opgør med den polerede virkelighed og det glansbillede, som omgærder amerikanske stjerner – og egentlig også alle os andre, der har adgang til diverse apps til redigering af billeder.

The Woman In Me

Britney Spears er bogstaveligt talt uden filter på Instagram og vi får Britneys ord direkte fra Britney, uden at det er sovset ind i formidlende PR-retorik. Og nu får vi selvsamme ærlighed i selvbiografien, hvor Britney blandt andet tager afstand til sin familie, efter at de i årevis har tjent styrtende på popikonet og har haft kontrol over alle økonomiske beslutninger på Britneys vegne grundet det nu overståede formynderskab.

I The Woman in Me får ekskæresten Justin Timberlake også et par ord med på vejen. I bogen skriver Britney blandt andet, at Justin Timberlake var hende utro flere gange, at Britney fik en abort og at han kort tid efter slog op med hende i en sms, som hun modtog, imens hun var i gang med at indspille musikvideoen til Stronger.

Det er nok hverken første eller sidste gang at unge mennesker træffer nogle knap så hensynsfulde valg i et parforhold, og mange vil nok sige, at de var lige gode om at såre hinanden, da Britney også indrømmer at have været Justin utro.

Til gengæld ser verden i dag tilbage på efterspillet af deres brud med knap så milde øjne, da Justin Timberlake dengang katapulterede egen solokarriere ved at lave en sang og dertilhørende musikvideo, som spillede på Britneys påståede utroskab (her glemte han lige at nævne sit eget) alt i mens Britney blev hængt ud af pressen som værende skurken.

Det blev starten på en næsten umenneskelig pressedækning og et – i dag berygtet – interview med Diane Sawyer som stiller en ung Britney nogle grænsoverskridende spørgsmål, der aldrig var gået i dag. I sin bog beskriver Britney også, hvordan det interview var et indre Breaking point.

I dokumentaren Framing Britney Spears ses det blandt andet også, hvor meget Britney blev jagtet af pressen tilbage i start 00’erne, hvilket formentligt ville have knækket de fleste. Jagten skyldtes blandt andet, at paparazzi-fotograferne ledte efter enhver mulighed for at stikke kameraet op under hendes kjole, så man kunne afsløre, at hun, Gud forbyde det, ikke havde underbukser på – og så var banen ellers kridtet op til fortællingen om den engang så jomfruelige pige, der nu var en kvinde i fordærv og ude af kontrol.

Historien om Britney Spears er derfor også et symptom på, hvor rådden visse dele af den amerikanske underholdningsindustri er. Særligt når det gælder kvinders magt i forhold til egen karriere. Hvis selv en stjerne som Britney Spears ikke kan få lov til at bestemme over egen krop og formue, men i stedet bliver underkastet et 13-årigt conservatership, fordi hun havde nogle mentale udfordringer i sine sluttyvere, så er der noget galt.

Det er en historie, vi efterhånden har set mange gange, når det gælder kvinder i underholdningsbranchen. Her ender de ustyrlige kvinder ofte i skammekrogen, hvor de hånes for deres mentale udfordringer eller stofmisbrug, mens mænd oftere er blevet hyldet som skæve excentrikere. Et tidligt eksempel er sangerinden Janis Joplin, en af hvor tids mest talentfulde rock-og blues musikere, som på bare fem år nåede at have en kometkarriere, men desværre også et eksponentielt voksende kærlighedsforhold til stoffer. Hun gik bort som kun 27-årig i 1970 og skrev sig dermed ind i den famøse Klub 27 - en klub flere mænd på tragisk vis også er blevet en del af, men deres eftermæle omhandler primært talentet og ikke deres deroute.

Jeg håber, at Britney Spears’ mod og væremåde forhåbentligt kan inspirere til mere ærlighed, mere kompleksitet og ikke mindst mere taletid og medbestemmelse hos kvindelige artister i en industri, hun selv har beskrevet som en, hvor der er blevet gjort frygtelige ting ved hende.

Om der kommer ny musik, udover den duet hun udgav med Elton John sidste år, nu hvor hun og hendes stemme endelig er fri, bliver spændende at følge med i, men indtil da siger jeg thumbs up til Britney Spears anno 2023 helt uden filter – alt imens jeg sluger siderne i The Woman in Me."