Derfor fejrer vi Kvindernes Internationale Kampdag

Vidste du, at kampdagen kom til verden i København? Få historien bag den 8. marts.

Derfor fejrer vi Kvindernes Internationale Kampdag
© Instagram / @beyonce

Der er ikke så mange, der ved det. Men Kvindernes Internationale Kampdag kom faktisk til verden i København, nærmere bestemt i Folkets Hus på Jagtvej 69. En adresse, der som bekendt mange år senere skulle blive berømt for at huse Ungdomshuset, inden Faderhuset opkøbte det og rev det ned. Men tilbage i 1910 dannede adressen ikke kampplads mellem autonome, politibetjente og evangelister, men lagde hus til en socialistisk kvindekongres, hvor 99 kvinder fra 17 forskellige lande deltog, herunder 33 kvinder fra Danmark.

På lige fod

Under kongressen i København blev et forslag om at skabe en international kvindekampdag til. Det skete på initiativ af den indflydelsesrige socialdemokrat Clara Zetkin, der var uddannet lærerinde og medlem af den tyske rigsdag. Hendes forslag blev vedtaget med stort flertal, og dermed var Kvindernes kampdag en realitet. I de følgende år blev dagen i Danmark en vigtig løftestang i kampen for kvinders stemme- og valgret. Det skyldtes især kvindesagsforkæmperen Nina Bang, der i 1911, året efter at forslaget var blevet vedtaget, tog initiativ til den første danske kampdag, der foregik søndag 19. marts. På dagen blev der afholdt møder og demonstrationer i blandt andet København, Aarhus, Esbjerg og Kolding med et altoverskyggende krav: almen valgret til kvinder. Det vedblev at være kampdagens hovedkrav i de følgende år, indtil de danske kvinder opnåede fuld stemme- og valgret i 1915.

Ved første rigsdagsvalg efter grundlovsændringen blev Nina Bang valgt ind i Landstinget, og i 1924 blev hun Danmarks første kvindelige minister, da Thorvald Stauning udnævnte hende til undervisningsminister. I samme omgang fik Nina Bang titlen som verdens første kvindelige minister udnævnt af en parlamentarisk regering, og på mange måder blev hun billedet på, hvad kvinder kæmpede og stadig kæmper for: lige (valg)ret. Barsel med løn har også været et naturligt tema. Og ikke mindst har hele arbejderklassens kamp for frihed, ordentlig løn og gode arbejdsvilkår også været en kamp for arbejderkvinderne.

March4Women i London

Som reaktion på blandt andet Trumps kvindefjendskhed og Time's Up samledes folk over hele verden til demonstrationen March4Women sidste år. Her i London.

© Wenn.com

Fast dato og kasserede bh’er

I dag rimer 8. marts på Kvindernes kampdag, men det var faktisk først i 1920, at datoen blev fastsat. Inden da faldt kampdagen på forskellige datoer i foråret, ofte en søndag, så arbejderne havde fri. Der er flere teorier om, hvorfor det netop blev 8. marts, som blev valgt. Én teori går på, at der var særligt mange demonstrationer verden over på kampdagen i 1914, som tilfældigvis faldt 8. marts det år. En anden teori lyder, at de russiske kvinders demonstration 8. marts i 1917 var optakt til selve den russiske revolution. En tredje går på, at datoen skulle mindes en demonstration for kvinders rettigheder holdt af socialistiske kvinder i New York på netop denne dag.

I årene efter at 8. marts var blevet fastsat som dato, blev kvindesagen overskygget af den voksende fascisme og Anden Verdenskrig. Derfor blev Kvindernes Internationale Kampdag næsten glemt. Men i forbindelse med 68’erne og den nye kvindebevægelses fremkomst blev dagen igen populær, især hos aktivister, organisationer og politiske partier på venstrefløjen. Kvindekampen blev set som en del af klassekampen, og rødstrømpebevægelsen afholdt kvindefestivaler, som samlede titusindvis af deltagere. Med sine for datiden provokerende og utraditionelle aktioner skabte bevægelsen en omfattende offentlig debat om kvindeundertrykkelse overalt i samfundet.
I 1975 afholdt FN et internationalt kvindeår for at sætte fokus på kvinders rettigheder verden over. I den anledning blev det vedtaget at gøre Kvindernes Internationale Kampdag officiel. Derfor markeres 8. marts i dag overalt i verden.