Derfor skal du ikke skamme dig over din forfængelighed

“Der findes ingen grimme kvinder, kun dovne kvinder,” har Helena Rubinstein engang sagt.

Lidt groft skitseret, jovist, men det er vel næppe en hemmelighed, at lidt mascara, en concealer og en god pedicure ikke skader nogen. Vi bruger også flere penge og mere tid på vores udseende. I 2017 var der 1.360 skønhedsklinikker i Danmark, hvor der kun var 533 i 2010, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. En stigning på 64 procent. Det er ifølge Dansk Kosmetologforening især fillers og laserbehandlinger, der er populære. Samtidig viste en rundspørge, som TV2 lavede blandt gymnasieelever i 2017, at hver tredje ung ønsker at få foretaget et skønhedsindgreb som for eksempel tandblegning eller fyldigere læber.

Men selvom tallene taler for sig selv, og på trods af, at forskning viser, at smukke mennesker klarer sig bedre, tjener mere og får større succes i livet, vil vi helst ikke indrømme, at vi er forfængelige. Ifølge journalist og tv-vært Chris Pedersen, der i 2016 lavede programmet Skønhedens Magt på DR K, har forfængelighed som begreb altid haft en negativ klang.

“Forfængelighed har på en eller anden måde altid ligget på den forkerte side af moralen, tæt på dekadencen og det fordærvede. Jeg forbinder det meget med status. Det er en eller anden form for personlig valuta, at man er i stand til at udtrykke de rigtige ting. Forfængelighed handler jo ikke kun om udseende og at være smuk, men også om at være velplejet og gå op i, hvordan man opfattes af andre, og hvordan man fremstår i forskellige sammenhænge. Det ligger lidt i ordet, at forfængelig er noget, man har mulighed for at være, når alle basale behov er opfyldt,” siger han.

Og den opfattelse ligger helt indgroet i vores kristne kulturarv, fordi forfængelighed er nært beslægtet med hovmod, som er en af de syv dødssynder. Det mener Pernille Melsted, der er forfatter og såkaldt skyggeekspert og arbejder med temaer som skam og tabuer.

“Det ligger i hele vores kultur, at det at være forfængelig er skamfuldt og tabubelagt. Og det bliver ofte set som at være selvforelsket og forbundet med narcissisme,” siger hun.

Det unaturligt naturlige

I Den Danske Ordbog bliver forfængelighed da netop også beskrevet som ‘at være (overdrevent) bevidst om og optaget af sit udseende’ eller ‘at være (overdrevent) bevidst om og optaget af personligt omdømme og anseelse’. Forfængelighed bliver, ud over til narcissismen, desuden relateret til mindre atterende synonymer som pyntesyge, selviscenesættelse og kropsbevidsthed. Ikke ligefrem ord, du har lyst til at skrive på dit cv under personlige egenskaber.

Men forfængeligheden behøver slet ikke at være noget, vi skammer os over, mener Pernille Melsted.

“Vi kan vælge at se forfængelighed som det at have et positivt selvbillede eller at turde gøre noget godt for os selv. Der er jo rigtigt mange undersøgelser, der viser, at når vi gør noget ud af os selv, får vi det bedre,” siger hun og fremhæver blandt andet kampagnen Look Good Feel Better fra American Cancer Society, som hjælper kvinder med kræft med at gøre noget ved deres udseende, så de føler sig smukke på trods af deres sygdom. Derfor skal vi ikke dømme forfængeligheden så hårdt, mener hun.

“Forfængeligheden bliver udskældt for at være overfladisk, men vi ved videnskabeligt, at den ikke er det, men rent faktisk har en effekt, så jeg synes ikke, at man skal rynke på næsen af den, men nærmere se den som noget sundt,” siger Pernille Melsted.

Hun tilføjer, at den sunde forfængelighed ligger på en akse midt mellem narcissismen og det fuldstændigt selvudslettende.

“Det er en forfængelighed, der ikke handler om at jagte likes eller gøre noget ud af sig selv for andres skyld, men bare for sig selv, fordi man under sig selv noget godt og går op i, hvad der skal til for at trives og have det godt. I den form kan det nærmest være en form for selvomsorg,” siger hun.

Chris Pedersen mener, at det – på godt og ondt – er en decideret nødvendighed i nutidens mediebillede, at man går op i sit udseende, og hvordan man bliver opfattet af andre mennesker.

“Jeg synes, det ville være fuldstændigt åndssvagt ikke at gå op i, hvordan man ser ud og tager sig ud i det samfund, vi lever i i dag, for vores kultur er stadig mere visuel. Alt handler efterhånden om æstetik i dag,” siger han.

Chris Pedersen fremhæver blandt andet Kardashian-familien som eksempel på, hvor stor en rolle forfængelighed spiller i dag.

“Den familie har tilsammen én milliard følgere på verdensplan. Jeg synes, det er så interessant, fordi den tilsyneladende vigtigste familie i verden stort set aldrig har sagt eller skrevet noget af betydning. De agerer bare i en visuel kultur med deres billeder. Vi er blevet så vant til billedet som globalt sprog, at det ville være en dum ting ikke at være optaget af,” siger han.

Makeupartist og skønhedsekspert Sara Rostrup mener, at vi alle er forfængelige, men at vi ligger under for Janteloven, når vi ikke vil indrømme det.

“Alle vil jo gerne se godt ud, men vi må samtidig ikke skille os for meget ud eller vise, at vi gør for meget ud af os selv. Ingen har lyst til at blive kaldt dullet eller at se for stylet ud,” siger hun.

Sara Rostrup fremhæver blandt andet hele no makeup makeup- bølgen, som handler om at lægge makeup, så det ser ud, som om du ikke har noget på.

“Selvfølgelig hænger det også sammen med den skandinaviske stil, at vi dyrker det naturlige look, hvor folk vender sig om, hvis jeg kommer cyklende med rød læbestift på, men det er også, fordi det er tabu for de fleste at indrømme, at vi går op i vores udseende,” siger hun.

Pres på unge

Sara Rostrup har været i skønhedsbranchen i 16 år og har dermed fulgt udviklingen, fra en tid langt før sociale medier og selfiekulturen ramte os. Og for hende er det tydeligt, at interessen for makeup er steget de seneste år, og at mange i højere grad tør eksperimentere med deres udseende – blandt andet på de sociale medier. Men den redigerede virkelighed kan være problematisk for især unge piger, fordi det lægger et stort pres på dem om at leve op til for eksempel youtuberne, der bruger 40-50 produkter i 13 minutter lange tutorials for at komme til at se ud på en helt særlig måde, eller Instagram-stjerner, der redigerer deres billeder til det uigenkendelige.

“Der har jo altid været modeller i magasiner, men tidligere var det ikke noget, man blev bombarderet med på samme måde. I dag er det jo helt almindelige piger, der kan blive stjerner på sociale medier,” siger Sara Rostrup.

Chris Pedersen mener heller ikke, at vi bare skal være ukritiske tilskuere til det faktum, at udseende og forfængelighed fylder så meget i dag. Endda i så høj grad, at det at have god stil og se godt ud kan blive en levevej for flere og flere.

“Jeg synes, det er vildt vigtigt at være kritisk over for hele influencer-bølgen. Det er jo vildt, at udseendet har fået så meget magt, at unge kvinder kan blive mangemillionærer på at gå rundt i tøj, de har lånt, og kan tjene tonsvis af penge uden at mene noget eller gøre noget andet end at se godt ud. Så kan det godt være, at vi i øjeblikket hylder diversitet og mener, at alle skal have lov til at føle sig smukke, men det, der i virkeligheden sker i dag, er, at det at være smuk eller gå op i sit udseende, det er blevet et stærkere krav end nogensinde før for alle mennesker. Man kan ikke få lov til ikke at gå op i sit udseende. Det er ikke muligt at melde sig ud af ræset,” siger Chris Pedersen.

Skuespillerinden Helen Mirren og fitnessguru og L’oreal-ambassadør Jane Fonda er ifølge Chris Pedersen eksempler på kvinder, der bliver hyldet for stadig at være sexede og cool, selvom de er henholdsvis 72 og 80 år.

“Det sender et signal om, at ikke engang som 80-årig kvinde kan du melde dig ud i dag. Men det rykker også længere og længere nedad, hvor flere og flere unge går helt vildt op i deres udseende, og det gælder begge køn. Jeg ser helt almindelige unge, straight drenge, der går til frisør hver femte uge, plejer deres hud og barberer sig overalt, sådan som kvinder har gjort i mange år,” siger Chris Pedersen.

Pernille Melsted mener også, at udviklingen de senere år ikke ligefrem går i retning af en sund forfængelighed.

“De seneste fem-syv år har det taget en drejning ud i noget ekstremt, når der er teenagepiger, som tager op mod 100 selfies om dagen for derefter at bruge timer på at sortere og lægge filtre på dem. Det er jo enormt meget tid at bruge på, hvordan man ser ud og præsenterer sig i verden. Det, synes jeg, er en trist tendens,” siger hun.

Hun mener dog, at mange også bruger sociale medier på gode måder, hvor det er det uperfekte, der fremhæves, og hvor det er okay at vise sig frem uden skam, uanset hvordan man ser ud.

“Det, vi ser med sociale medier, er en grad af forfængelighed, som er forvrænget, og det er jo bare den, vi skal skrue lidt på og sige: ‘Jeg må gerne være glad for mig selv og gøre noget ud af mig selv, men jeg skal vide, hvor det ønske kommer fra. Er det, fordi jeg ser mig selv gennem andres øjne og føler, at jeg skal leve op til noget, eller er det noget, jeg gør for mig selv?’. Jeg håber, at det efterhånden finder sit naturlige leje.”

ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF