Derfor er det naturligt (og sundt) at sladre
© Stina Aalykke

Derfor skal du sladre (meget) mere

Har du hørt det? Sladder er ikke kun skamfuldt – og her er årsagen

20. juli 2019 af Olivia Nepper Winther

Har Tristan Thompson været Khloé Kardashian utro med bedsteveninden Jordyn Woods? Og har en fælles veninde ikke fået botox? Det er bare nogle af de sladderbaserede samtaleemner, der den seneste tid har præget Costume-redaktionen såvel som de tabloide og sociale medier. Sladder har et solidt tag i os og fylder også mere og mere i mediebilledet. Og selvom vi måske skammer os lidt over vores iboende sladderlyst, er den faktisk både naturlig og til tider ligefrem gavnlig for både os selv, vores relationer til andre og demokratiet

Sladder-dronningerne Serena og Blair fra den populære tv-serie Gossip Girl

© Gossip Girl

“Du må ikke sige det til nogen, men ...” er en indledning, der med garanti sikrer dig øjeblikkelig opmærksomhed. For vi ved, hvad der venter bag de lokkende ord. Noget nær en yndlingsbeskæftigelse for os mennesker: sladder. I 1993 viste en engelsk undersøgelse af samtaleindhold blandt universitetsstuderende, at omtrent 60 procent af de involveredes samtaletid gik på at tale om andre personer eller om egne relationer til andre personer. Et tal, vi må indrømme, nok ikke er så fjernt fra vores egen virkelighed. For trangen til at snage i og sladre om andres privatliv er stor. Ja faktisk så stor, at den har ført til en multimilliard-industri i form af sladderpressen, hvis eneste formål er at dokumentere eller antyde, hvad personer, som vi aldrig har mødt og aldrig vil møde, har gang i af utroskab, misbrug, kontroverser og skandaler. 

Selvom de fleste af os vil påstå, at vi ikke forbruger sladder, tyder tallene på noget andet. Radioprogrammet Det, vi taler om eller ‘Danmarks bedste sladdermagasin’, som det præsenteres som på Radio 24Syv, har over 100.000 lyttere, og ugebladene Billed-Bladet, Se og Hør og Her & Nu havde et samlet læsertal for første halvår af 2018 på lige knap én million. 

Vi mennesker har en iboende hang til sladder – og det er faktisk ikke så skidt, forklarer Niels Holm Jensen, konsulent i kommunikationsbureauet Bro og ph.d. i psykologi ved Aarhus Universitet.

“I en verden fyldt med potentielt spin, manipulation og bedrag, hvordan kan man da gardere sig mod at blive snydt, hvem kan man stole på og for eksempel vælge som partner? Ved sådanne tillidsproblematikker er sladder et ekstremt godt værktøj,” forklarer han og henviser til en stor metaundersøgelse fra 2006, der viser, at vi mennesker kun korrekt kan identificere sande og falske historier med 54 procents nøjagtighed, men at vi til gengæld er ganske gode til at bruge andres omdømme til at afgøre, om de er troværdige. 

“Så rent evolutionspsykologisk tyder meget på, at vi faktisk er skabt til at sladre. Muligvis opstod vores sprog endda, så vores forfædre kunne tale om hinanden og gennemskue, hvem de skulle lave alliancer med,” siger han. 

I dag er mennesker ikke afhængige af alliancer til jagt og krigsførelse, men i forhold til bekæmpelse af ensomhed. Et stærkt socialt netværk er alfa og omega for det moderne menneskes trivsel, og et sted, hvor alliancer nemt opstår, er, når man deler en hemmelighed med et andet menneske. “For på den måde viser man tillid til en person frem for en anden, og dermed skabes et socialt bånd,” forklarer Niels Holm Jensen. 

Familien Kardashian leverer altid nyt stof til sladderpressen. 

© Wenn.com

Ned fra kendispiedestalen

Men selvom vi måske gerne vil være venner med The Kardashians, eller vi i vores teenagefantasier dannede par med 90210’s smukkeste bekymringsrynker aka Dylan McKay, så sker disse alliancer jo ikke i vores rigtige liv. Så hvorfor bruger vi tid på at ‘keepe up’ med Kylie, Kendall og de andre familiemedlemmer? Eller (mellem de salte tårer) at diskutere, hvorvidt Luke Perrys alt for tidlige død var resultatet af et misbrug?

“Det skyldes i bund og grund, at din hjerne ikke altid når at skelne mellem, hvem der tilhører din gruppe, og hvem der er irrelevante for dig. Engang var alle dem, vi mødte, nogle vi enten kendte eller ville komme til at kende, men i dag ser vi på alle mulige mennesker i tv og på Instagram, som egentlig ikke er vigtige for os eller i vores netværk. Men det tror vores hjerner,” forklarer Niels Holm Jensen om behovet for at sladre om og følge med i de kendtes gøren og laden. 

Derudover interesserer vi os for politikere, kongelige, musikere og mennesker fra film og tv, fordi de ofte har succes og dermed højstatus, og ligesom med lederen i en dyreflok følger vi mennesker med høj status og forsøger at være som dem. Men da vi ikke alle kan være royale eller (heldigvis) gift med Kanye West, så hjælper det, når de kendte er lidt mere som os, og vi kan sladre om det. Det sker, når Alexandra og Joachim – ligesom hvert andet danske par – bliver skilt som de første danske monarker i 160 år, eller når Jay Z, Beyoncé og Solange har gang i et temmelig voldsomt skænderi i en elevator, der tyder på, at deres relation – ligesom alle andres – ikke kun er Crazy in Love

Men det bedste i ‘sladderland’ er dog, når en person med højstatus taber status, som når fodboldstjernen Lionel Messi er indblandet i Panama Papers. For så kan vi glæde os over, at de ikke er helt så perfekte, som først antaget, at vi momentvis faktisk er bedre end dem. 

“Sladder har noget med skadefryd at gøre, altså glæden over at det går andre mennesker dårligt, eller at de har opført sig pinligt. Det er resultatet af en dybereliggende trang hos mennesker til at finde noget negativt og ufordelagtigt hos andre,” mener Svend Andersen, professor i etik og religionsfilosofi på Aarhus Universitet. Han opfatter sladder som et negativt fænomen, fordi det ikke bare er et tegn på interesse for andre mennesker, men en interesse for, at det går dårligt for andre. “Det er et vigtigt element i sladderen, at den netop skal bringes videre. Den, der sladres om, må jo netop ikke være til stede. Så en vigtig del af sladderen er, at den går bag om ryggen på ‘ofret’,” siger han.

I Den Danske Ordbog defineres sladder ligeledes som ‘indiskret videregivelse eller udveksling af nyheder, rygter og upålidelige oplysninger om andre, især vedrørende deres privatliv’. Selvom Niels Holm Jensen ser sladder som en positiv psykologisk mekanisme, forstår han godt Svend Andersens og andres skepsis, hvis altså sladder alene defineres på denne måde. 

“Det kommer an på perspektivet. At sladre om din kollegas brandert eller snage i kendissers liv skaber kortvarig belønning, men fører sjældent noget konstruktivt eller positivt med sig. Men samtidig er det vigtigt at huske på, at når vi sladrer, så afprøver vi hinandens moral og normer. Ja, faktisk holder vi lidt hinanden i skindet,” siger han og henviser til studier, der viser, at lige så optagede vi er af at tilrane os materielle goder, lige så optagede er vi af at virke retfærdige og fair i andres øjne. 

Derfor er mennesker villige til at ofre betragtelige pengesummer for ikke at fremstå som selviske i andres øjne, mens dette fokus ikke er der, hvis man er sikret fuld anonymitet. “Sladder foranlediger os til ikke at være egoistiske. Når man er optaget af, at andre kan snakke om én, vil man automatisk opføre sig bedre,” siger han. 

Illustration fra H.C. Andersens eventyr Det er ganske vist fra 1852 om sladderens fatale konsekvenser. 

Den lille fjer, der bliver til fem høns 

Sladder er langtfra et nyt fænomen. Den romerske kejser Nero interesserede sig så meget for, hvad andre mennesker lavede, at han 44 år før vores tidsregning sendte sine folk ud på byens torve for at finde ud af, hvad der blev talt om i krogene. I 1500-tallet fandtes der flyveblade med sladder, og i 1730 startede Benjamin Franklin en sladderspalte indrykket i Pennsylvania Gazette, hvor læserne betalte for at blive orienteret om de nyeste rygter. Danmarkshistoriens mest kendte løftede pegefinger, Emma Gad, havde også en holdning til sladder og skrev blandt andet: ‘Man skal aldrig bringe skandalehistorier eller ondskabsfuld sladder videre’.

Ligeledes havde den verdenskendte danske forfatter H.C. Andersen en kommentar til sladder: ‘Og det kom i avisen og det blev trykt og det er ganske vist: En lille fjer kan nok blive til fem høns,’ slutter H.C. Andersen sit eventyr Det er ganske vist fra 1852, der på fornemmeste vis bekriver sladderens akkumulering. 

For selvom ingen i hønsehuset har set noget – og derfor med sikkerhed ved noget – bliver sladderen alligevel så sensationel en historie, at den kommer i avisen. Så hvorfor bruger vi så meget af vores tid på at sladre om andre, når nu både Emma Gad og H.C. Andersen har advaret os imod det?

“Den umiddelbare årsag er, at det føles fantastisk. Udveksling af personoplysninger mellem to fremmede personer er forbundet med udskillelse af progesteroner, som er et hormon, der udløser glæde i kroppen,” forklarer Niels Holm Jensen. Men som meget andet, der giver et hurtigt glædesfix, kender du sikkert godt følelsen af moralske tømmermænd, når sladderen er gået for vidt. Det skyldes, at sladder ud over at være ekstremt lystbetonet også er en meget tabuiseret handling. 

“I alle kulturer er sladder forbundet med skam, og det skyldes, at der ikke altid er langt mellem sladder og løgn. I visse samfund er der virkelig meget æreskrænkelse forbundet med at sprede falske rygter. Det vil jeg ikke mene, at der er helt så meget af i Danmark, men selvom forskning viser, at sladder spiller en vigtig rolle for vores socialisering, har den også et blakket ry herhjemme, og det er fordi, der er stor forskel på, om motivationen bag sladder bevidst er at skade andre, eller om den er at afprøve ens moralske kompas,” siger Niels Holm Jensen.

Og denne skelnen er vigtig. For mens bevidst skadende sladder ikke er i orden, kan det faktisk være usundt for ens trivsel og arbejdsmiljø, hvis man forbyder sig selv – eller sine ansatte – at sladre. “Undersøgelser viser, at sladder på arbejdspladser ofte højner trivslen, fordi sladder fungerer som en ventil for frustrationer og som en måde at vide på, hvor man har folk. Hvis der ikke er nogen, der inddrager dig i sladder, går du glip af megen vigtig social viden,” påpeger Niels Holm Jensen.

Så næste gang du tager dig selv i at sladre om, hvem der kyssede med hvem til julefrokosten, så trøst dig selv med, at det blot er en del af din menneskelige natur. Og at du i bedste fald er med til at civilisere dig selv og de andre Tyttebær-Majaer ... 

Måske er du interesseret i ...

Gør som 24.000 andre

Seneste