Time well spent
© Anna Stokland

Det her er fremtidens sociale status

Glem alt om dyre designertasker og en god karriere. Fremtidens største luksus er noget helt andet – og helt gratis

2. december 2019 af Missu Schneidermann

Statusmarkører har eksisteret lige så længe som mennesket, og lige nu ser vi en tendens mod, at tid er vor tids største luksus. Det signalerer nemlig mod og bløde værdier som nærvær, egenomsorg og fællesskab.

Wellness
© Getty Images

I 80’erne var der ikke en bil, der var federe end en rød Porsche 911. Michael Douglas var en helt i skikkelse af Gordon Gekko i Wall Street, og Melanie Griffith viste den modemæssige vej til at ligne en powerkvinde i gigantiske skulderpuder i jakkesæt med nederdel og virkelig højt hår og tyk makeup. Sådan så man ud, når man havde status, og status var lig med penge. Rolex-urene kunne ikke blive store og flashy nok, også selvom det i den danske dagligdag måske nok kom i form af en kopi fra Thailand, hvis man var så heldig at kende nogen, der kom på de kanter. Det var også i 80’erne, at logo-mania rulede, der stod Marc O’Polo ud over den ganske danske ungdom, og bare benævnelsen af Lada og Skoda fik grin frem. Og penge, ja, dem fik man jo, hvis man arbejdede. Allerhelst med noget, der krævede, at man skulle sidde om natten med en telefon til USA eller Japan, men i hvert fald noget, der fyldte mindst 50-60 timer om ugen. For hvis man arbejdede så meget, måtte man være meget vigtig. 

Det var status at have travlt, status at pile rundt med blodskudte øjne og råbe op om optioner og aktiekurser, om, hvordan man endnu en gang havde misset en middag eller fødselsdag, fordi, arbejdet, du ved. De kan ikke undvære mig. Statusmarkørerne ændrede sig til det mindre åbenlyst flashy op gennem 90’erne og i starten af 00’erne, men det var kontinuerligt høj status at arbejde meget. Og der var da også noget, der skulle betale de mange ombygninger af samtalekøkkener, wellness-badeværelser og Chanel-tasker, den fysiske legemliggørelse af succes. Så kom som bekendt finanskrisen, og pludselig kunne vi godt se det. At overforbrug og stræben efter toppen måske havde taget lidt overhånd. 

Ny taske vs. tid med familien 

Den refleksion, der fulgte i kølvandet på recessionen, satte noget nyt i gang. En eftertanke af de store. For hvad er det, vi egentlig vil have? Hvad er det, der gør os glade, der giver livet mening? Er det i virkeligheden så fedt at slide 80 timer om ugen og aldrig se sin familie, sine børn, sine venner? Pludselig begyndte mange at se Céline-tasken som X antal timer væk fra familien. Audien som X antal timer væk fra at læse de bøger, der lå og samlede støv. Samtalekøkkenet i specialimporteret italiensk marmor som X antal timer væk fra vennerne. Som en modreaktion på årtiers høje status i at pukle og vise, man var en succes på arbejdsmarkedet, er flere og flere gået i en helt anden retning. Vi ser ikke længere så misundeligt på S-klasse Mercedes’en, for vi ved godt, at den og dens ejer sandsynligvis er på vej tilbage på arbejde klokken 16.30, mens vi selv smider vores net op på cyklen og kører ud for at møde vores venner eller hjem for at se Netflix. Og er ganske tilfredse med det.

For vores tids ypperste luksus er tid. Det er den knappe vare, som flere og flere stræber efter. Tendensen er en del af det, Mette Sillesen, der er fremtidsforsker, foredragsholder, forfatter og rådgiver, kalder ‘high tech, high touch’. Kort fortalt står ‘high tech’ for teknologien, udviklingen, arbejdet, præstationerne, mens der i ‘high touch’ ligger tid, fordybelse, nærvær og det anti-teknologiske. Begrebet blev første gang brugt i 1987 af fremtidsforskeren John Naisbitt, men Mette Sillesen mener, at det først er inden for de seneste 10-15 år, det er blevet relevant, først og fremmest på grund af teknologien – mobiltelefonen, computeren, de sociale medier. For selvom vi føler, det er en naturlig del af hverdagen, er det i historisk perspektiv meget nyt for os. Den anden faktor, der gør begrebet relevant, er den måde, vi lever på i det moderne samfund. 

“Vi har arbejde, børn, familie, hobbyer, sociale aktiviteter. Vi har meget at gøre, og når vi skal jonglere alt det, kommer det uvægerligt til at handle om tid. Inden for de seneste år er det blevet udbredt, at vi søger ind til essensen og spørger os selv: Hvad er det vigtige i livet? Giver den måde, vi lever på, overhovedet mening? Det kommer sig af, at vores liv er skaleret over på den ‘high tech’ side, som ikke kun dækker over det teknologiske, men også, at verden bare går hurtigere, og at vores hverdag foregår i et højt tempo,” siger Mette Sillesen og forklarer, at det i ‘high tech, high touch’-begrebet er indbygget, at jo tungere den ene side bliver, des mere ekstreme tiltag skal der til på den anden side for at skabe balance.

I ‘high touch’ ligger tid, fordybelse, nærvær, det anti-teknologiske. Så det er i kraft af, at verden bliver mere hurtig og teknologisk, at vi begynder at opleve tid som en luksus.

“Sådan er det med alle tendenser: De opstår af et behov og er et modtræk til det, der fylder meget. ‘High tech’ er stadig det dominerende i hverdagen, men vi er i gang med at finde ud af, hvordan vi får åndehuller ind. Ikke kun i ferierne, men også i løbet af dagen, så vi får plads til det gode liv i vores hidsige hverdag,” forklarer Mette Sillesen. 

Mærk efter

Dybest set handler alt om tid, og det, de fleste af os gerne vil bruge vores tid på, er ‘high touch’. Wellness, at være sammen med familie og venner, at læse bøger, at gå en tur, dyrke motion, lave ler på kursus. Ikke at vi har noget imod at arbejde, men det samlede regnskab skal give mening.

“Begrebet ‘time well spent’ er en stor tendens, fordi vi er blevet mere skarpe på, at tid er det, livet består af, og hvordan bruger vi den bedst muligt? Jeg er sikker på, at denne tendens kun vil vokse i fremtiden, og vi vil blive ved med at spørge os selv: Hvad er det, der er meningsfuldt for mig? Hvad er det, jeg på dødslejet vil ærgre mig over, at jeg ikke gjorde? Var det, at jeg ikke spiste den kage, at jeg ikke forfulgte mine drømme? Det er noget, man førhen har set som en luksus, man ikke havde, men i dag er det en luksus, vi handler på,” fortæller Mette Sillesen, der også forklarer, at vi ikke vil lade stå til og bare ræse bevidstløse rundt i hamsterhjulet. Vi vil have, at alt i vores liv skal give mening, og det gør, at flere står af hamsterhjulet.

“Arbejdet skal give mening, og hvis det ikke gør, så forfølger vi en anden vej. Det kommer vi til at se mere af, ligesom vi på den lange bane kommer til at arbejde mindre. Arbejdsmarkedet vil blive mere automatiseret og ændre sig, og vi kommer i højere og højere grad til at leve af vores originale tænkning og kreativitet, hvilket dybest set er det meningsfulde og der, hvor vi virkelig bruger os selv. I det store perspektiv er det en virkelig positiv tendens, som handler om at mærke efter og sætte det vigtigste først,” siger hun og understreger, at forandringen og bevægelsen ikke sker fra den ene dag til den anden, men at vi vil se, at folk begynder at leve mere minimalistisk, arbejde mindre og bruge mere tid på selvudfoldelse. 

Find balancen

Mette Sillesen bringer den gode gamle Maslows behovspyramide på banen og fortæller, at vi i fremtiden kommer til at leve oppe i de to øverste niveauer med selvrealisering og påskønnelse. Det indebærer, at vi i vores arbejde sætter selvudfoldelse og eksistentiel mening øverst.

“I rigtigt mange år har vi fundet vores prestige og glæde i arbejdet, hvor vi nu finder glæde og mening i de ting, der ligger inden for ‘high touch’. Der har hidtil ikke været status i at sige, at man har prioriteret sin familie frem for sit arbejde, slet ikke som kvinde. En stor del af feminismen handler jo om, at vi skal ud og præstere på arbejdsmarkedet, og her er der kommet et modtræk, også hos mændene. Det er blevet anerkendt og høj status at holde barsel og at bruge tid på sin familie, og det skifte kommer vi til at se tydeligere. Mest hos mænd, fordi det traditionelt set har været dem, der har prioriteret arbejdet højest,” siger Mette Sillesen.

Ved at vælge tid frem for arbejde og den form for prestige, det medfører, går vi efter helt andre værdier. At prioritere at have tid signalerer et overskud, men også rigtigt meget mod – modet til at vælge sig selv, til at gå sin egen vej, at turde skrue ned for sit arbejde.

“Det viser, at man har en robusthed til at gå imod fortidens normer. Den sociale status i fremtiden er at hvile i sig selv og være et godt menneske, og det udtrykkes ved at prioritere de ting, der gør os godt, som yoga, sund mad, at være god ved naturen. Det er en form for antimaterialisme, hvor vi får vores sociale status igennem en mere spirituel praksis, hvor den før var bygget op på det modsatte: at kunne præstere, arbejde meget og have mere-mere-mere af det materielle. Og det er i lyset af det, at vi går helt i den anden grøft,” fortæller Mette Sillesen.

Når det er sagt, er det vigtigt at indse, at vi ikke alle sammen bliver runde, bløde, milde mennesker, der lever af frisk luft og selvrealisering. Når man har haft en modtendens som for eksempel high touch over for high tech, finder man et leje. Et kompromis mellem ‘doing’ og ‘being’, mellem materialisme og antimaterialisme.

“Det er modsætningerne, der skal forenes i ét liv, det er ikke sådan, at det ene udelukker det andet. Det gælder om at finde balancen og forstå, at det er både-og, og at begge sider skal være der.” 

Falkenberg Strandbad Wellness
© Falkenberg Strandbad

3 weekender med masser af tid

Tag en weekend ud af kalenderen, og brug den på at have masser af tid til dig selv, ro og fordybelse. 

Weekend-getaway

Er du en af dem, der kender dig selv godt nok til at vide, at hvis du er hjemme, ender du med at lave aftaler eller skrive en to do-liste med stram tidsplan, så må du ud af huset. Pak en taske med udelukkende blødt tøj og alle dine wellness-sager, og tag i sommerhus, på badehotel eller til et spa-hotel, hvor alt er lagt an til, at du bare kan slappe af. Tag toget, så du kan bruge tiden til at kigge ud ad vinduet eller tage en lur. Der er et væld af muligheder i både Danmark og Sverige. Tjek for eksempel Falkenberg Strandbad, Gilleleje Badehotel, Broholm Slot og Hotel Tylösand. Priserne starter fra cirka 3.000 kroner per weekend. 

Weekend uden aftaler

Planlæg en weekend, hvor du fylder kalenderen ud som booket. Den skal nemlig bookes til en aftale med dig selv. Tak nej til både invitationer og kaffeforespørgsler, fordi du har andre planer – nemlig om at lave præcis det, du har lyst til: At se en hel sæson af Orange is the New Black på Netflix på én dag, at tage på loppemarked og kigge i alle rodekasser, ligge og høre en lydbog og falde i søvn, at rydde op i dine køkkenskuffer? Så er det lige præcis det, du skal gøre. Eller vælge ikke at gøre, hvis du pludselig føler for noget andet. Du har nemlig tid til at mærke efter og agere på det. 

Weekend med professionel hjælp

Det er en god idé at få lidt professionel hjælp til at få din krop og ikke mindst dit hoved ned i gear. Brug weekenden på at lære værktøjer, der kan hjælpe dig i hverdagen – for eksempel med en tid hos en Body SDS-terapeut eller til en afspændingsmassage. Når du har fået forbundet hovedet med kroppen, er det meget nemmere at gå i gang med at tage første skridt mod at lære at meditere, et effektivt værktøj til mere ro og overskud. Find en guidet meditation fra en stemme, du finder afslappende. Tjek for eksempel Camilla Sternberg, der har gratis meditationer liggende på Zensation.nu, Pernille Nejst og Majken Matzau

Gør som 24.000 andre

Seneste

Måske er du interesseret i...