© NRK

Det vidste du ikke om Noora fra Skam

Fine Josefine Pettersen, som spiller Noora i den norske successerie Skam, har også et erhverv udover skuespil ...

Vores begejstring for den norske tv-serie Skam vil ingen ende tage, og det skyldes ikke mindst den kløgtige og smukke karakter Noora.

17-årige Noora Sætre spilles af 20-årige Josefine Frida Pettersen. I et interview på norsk tv afslørede hun for nylig, at skuespillerjobbet ikke er hendes eneste arbejde.

Josefine Pettersen er nemlig også ... telefonsælger!

Hvis det var Skam-Noora, som vi fik i røret, når en telefonsælger ringede, ville vi ikke være så irriterede, som vi plejer. Det ville vi faktisk være ret vilde med.

Jobbet som telefonsælger har Josefine Pettersen haft i et halvt års tid, og hun har ikke planer om at skrotte det.

“Det er rigtig sjovt! Jeg nyder det og arbejder sammen med nogle virkelig skønne mennesker,” fortalte hun i interviewet.

Heldigvis fortsætter Josefine Pettersen i rollen som Noora, når tredje sæson af SKAM bliver sendt til efteråret.

Indtil da må vi nøjes med at følge Noora og de andre Skam-teenagere på Instagram og se alle de gamle afsnit igen og igen og igen og igen ...