Du er inviteret, når København forvandles til design-centrum

Traditionen tro bliver Københavns gader de næste dage fyldt med lækkert, smukt og innovativt design: Møbler, belysning, boligtilbehør, håndværk og fantastiske materialer. Større og mindre brands viser frem og deler deres fremtidsikrede tilgang – og du er inviteret.

design_festival_kultur_costumedk_teaser
© Armin Tehrani

Sommeren byder på et væld af festivaler, hvor du kan få en optankning på alt lige fra musik, kunst, mad og kultur – og design! Fra i morgen løber Danmarks største design-festival af stablen; nemlig 3 Days of Design.

I år byder festivalen på et rekordstort program med hele 290 brands – side om side er up and comings, nye samarbejder og etablerede mærker repræsenteret ved forskellige events over de næste tre dage. Start eksempelvis dagen ud med morgenyoga i smukke Carlsbergbyen, efterfulgt af morgenmad hos FDB-møbler og en talk om craftmanship hos Georg Jensen.

Festivalen byder også på spændende workshops – du kan blandt andet opleve en farve-workshop hos File Under Pop, og hos Kähler kan du opleve en live painting session.

Find det fulde program lige her.