
Eksperternes råd: Så meget skal du bruge på dit bryllup
Brylluppet markerer starten på jeres ægteskab, og der skal ikke spares på noget – eller skal der?
AfDet er dit livs fest, dagen over dem alle, og (forhåbentlig) den eneste dag af slagsen, du kommer til at opleve. Din bryllupsdag. Der skal være blomster, live musik, gourmetmad, alkohol i stride strømme, og der skal ikke mangle noget. Men brylluppet er jo kun starten på resten af livet sammen, og det skal der også være råd til.
Vi har det med at undervurdere omkostningerne ved bryllupsfester, og det kan være svært at regne ud, hvor meget du skal spare sammen. Få fire af eksperternes regler for, hvor meget du skal spendere på dit bryllup for også at have råd til det, der kommer efter: ægteskabet.
1. Brug et beløb, der ikke stresser dig
Der er mange måder at begrænse et bryllup på: mad, alkohol og antal gæster. Selvom dit bryllup er en engangsforestilling, betyder det ikke, at du skal bruge flere penge, end du har. Husk, at det også skal være en sjov dag, og penge skal ikke være en stressfaktor.### 2. Tænk på, hvad der kommer efter bryllupsdagen
Brylluppet er blot begyndelsen på et langt liv sammen. Et liv, der blandt andet indeholder hus, familie, rejser og pension. Tænk jeres liv sammen igennem, når I planlægger budgettet for jeres bryllup.