
Er dette begreb 2021's svar på 'hygge'?
På med vandreskoene og det praktiske tøj. Denne tendens har gjort sit indtog i både vores fritid og garderober.
AfSelv om det er vinter, vådt og koldt, holder det os ikke fra at søge ud i naturen, når vi skal have et pusterum og en pause fra alle skærmene, der fylder i vores hverdag.
Særligt under Corona-pandemien, hvor vi har brugt flere timer indendørs end nogensinde før, er tid under den åbne himmel kun blevet mere tiltrængt. Endda i en sådan grad, at medier som National Geographic har spået, at vores søgen mod de udendørs oplevelser ligefrem vil blive 2021's svar på det hypede danske begreb 'hygge' – nemlig det oprindeligt norske begreb 'friluftsliv'.
Friluftslivet er tilsyneladende ikke kun en del af vores kultur. Også i modebilledet har vi gennem det seneste år set en orientering mod den praktiske garderobe – blandt andet med den behagelige fleece-trøje og de chunky gummistøvler, som holder fødderne tørre i al slags vejr.
Vil du også hoppe med på tendensen, har moderedaktionen fundet fire bud på cool outdoor-wear herunder. Så hvad venter du på? På med vandreskoene og den praktiske fleece, og hop ud i den smukke danske natur.