Er mad den nye it-taske?
Det begyndte med en cupcake her og en grønkåls-smoothie der, men på det seneste er det eksploderet. Vi bruger masser af penge på mad - og tid på at fotografere den. Mad er blevet en del af den historie, vi fortæller om os selv
AfSe min mad
Det er ikke så længe siden, at madindkøb bare var ... madindkøb. Men i dag er det blevet en del af dit personlige brand. Måske er du en af dem, der bruger mange penge på biodynamiske, lokale råvarer, måske bekender du dig til palæo? Eller måske spiser du ude flere gange om ugen?
Uanset hvilken retning, din kost går i, er sandsynligheden for, at du fotograferer din mad og poster den i dit sociale netværk, meget stor. For maden er en del af den historie, du fortæller om dig selv - præcis som dit valg af sneakers, tasker eller smykker.
“Mad og madbilleder er blevet personlige pr-parametre, fordi vores mad er blevet et modefænomen. Ved at vælge en bestemt type mad, bekræfter vi vores tilhørsforhold til et værdifællesskab. Det kan være, at vi spiser palæo, lowcarb eller besøger den hippeste restaurant lige nu. Det er på en måde det samme, der sker, når vi møder en, der har samme designertaske, som vi selv har. Vi føler, at vi tilhører samme fællesskab,” forklarer Henrik Kristensen, der har arbejdet med fødevaretrends og kommunikation i 15 år og er ansat ved Ubberup Højskole.
Han tilskriver globaliseringen en stor del af æren for, at mad nu er blevet en del af vores stilmæssige identitet:
“Tidligere var den anderledes og eksotiske mad svært tilgængelig. I dag har vi mange flere råvarer og cuisiner at vælge imellem - vi kan vælge og vrage, og derfor er det blevet relevant at finde vores kulinariske stil.”
Se min morgenmad
Hvis du scroller ned gennem din news feed på enten Facebook eller Instagram, ser du med garanti en masse billeder af morgenmad. For mange er det nemlig ikke længere nok med en skål havregryn og en hurtig kop Nescafé. Morgenmaden står på pandekager, kunstfærdigt stylet skyr, latte med fint mælkeskum og sirligt udskårne frugtsalater. Hvis du engang imellem griber dig selv i at tænke: ‘undskyld, men skal de der mennesker ikke på arbejde?’, er du ikke den eneste.
Men hvad handler det om? “Det viser overskud. Det at bruge tid på aftensmaden, det gør alle. Men lige morgenmaden - at stå op en time tidligere og bruge tid på at arrangere dagens første måltid. Det er meget få mennesker, der har det overskud,” forklarer Henrik Kristensen.
Maden er blevet værdiladet
På præcis samme måde som du oplever bølger af tendenser i det tøj, du går i, er det, vi spiser, i høj grad også præget af tendenser. Og tendensen til at tage billeder af vores mad er med til at forstærke dem. Prøv bare at søge på hashtagget #paleo på Instagram - der er knap to millioner posts i skrivende stund.
“Mange mekanismer fra modebranchen har smittet af på maden. I dag ser vi i høj grad, at der er bølger - New Nordic, palæo, lchf-kuren. Det er også noget, som mange fødevareproducenter spekulerer i - der er kommet mange produkter, der lægger sig op af netop New Nordic og palæo,” forklarer Henrik Kristensen, der ikke er i tvivl om, at vores brug af sociale medier er med til at føde forskellige fødevaretrends.
Både restauratører og fødevareproducenter har lært af modebranchens brug af bloggere og sociale medier. Ligesom designerne inviterer de til pressedage og modeshows og inviterer restauranter og producenter på premierer og prøvesmagninger - med en forventning om, at der bliver blogget og postet billeder fra arrangementerne.
“De billedbårne medier er jo en gave, for mad er en flygtig ting. Du kan ikke vise din aftensmad frem i morgen - det skal fanges i det øjeblik, det står på bordet.”
Det betyder dog ikke, at vi fotograferer ALT, vi spiser:
“Fordi maden bliver vist frem, er den blevet værdiladet - er du sund, til raw food eller økologi og fairtrade? Vi tænker over, om det, der er på tallerkenen, er socialt acceptabelt inden for det værdifællesskab, vi bekender os til. Hvis ikke, bliver det ikke delt. Man taler om frontstage og backstage - altså at noget er synligt for andre, mens noget hører hjemmesfæren til. Når du er på de sociale medier, er du officiel, og går sandsynligvis ikke i de joggingbukser, du går med derhjemme. Det samme gælder maden,” fortæller Henrik Kristensen.
Det gode liv
I begyndelsen var det primært madbloggere og andre madtyper, der gik så meget op i deres mad, at de knipsede løs, inden de satte gaflen i middagen. Men nu er det praktisk taget normen, at de fleste gæster omkring bordet lige skyder et billede og uploader.
“En del af at leve ‘det gode liv’ er også at vise hele verden, hvor godt vi har det. Det kan være, at vi er på Mash at spise dyre bøffer på en hverdagsaften. Det viser, at vi er en succes. I firserne handlede det om logotøj og guldure, i dag er ordentlige råvarer og dyr mad blevet en markør for det gode liv,” fortæller Henrik Kristensen.
Det kommer du til at spise de næste par år
#Fiskehoveder: Nej, det er ikke for sarte sjæle, men det harmonerer dårligt med overfiskning og god husholdningsøkonomi at tage fileterne af fisken og så smide resten ud. Derfor kigger vi mod Asien, hvor fiskehoveder længe har været serveret som en del af eksempelvis karryretter og stirfrys.
#Detafrikanskekøkken: Det er efterhånden det eneste kontinent, vi ikke har besøgt i de kulinariske trends, og da vi altid er på jagt efter noget nyt og autentisk, ligger de afrikanske køkkener på lur.
#Bønner: Alle eksperter mener, at vi skal spise mindre kød - både for vores helbred og miljøets skyld - og derfor er alle på jagt efter nye former for protein. Bønner bliver det nye hit; sundt, billigt og velsmagende.
