1. Hun er datter af Phil Collins
Hvis Lilys efternavn ringer en klokke for dig, så er det måske fordi, du har hørt om hendes far, Phil Collins. Phil Collins er en af 80'ernes helt store sangstemmer, og han er især kendt for hits som In the Air Tonight og Another Day in Paradise, der begge har ligget nummer et på Billboard Hot 100.
2. Hun er vild med Danmark
Da Lily Collins tilbage i efteråret 2022 besøgte København, var det ikke første gang, hun satte fødderne på dansk jord. Lily har besøgt Danmark flere gange, hvilket flittigt er blevet dokumenteret i form af billeder på hendes egen Instagram-profil – og noget siger os, at Lily er ekstra vild med København, for hun har netop købt et hus midt i hovedstaden sammen med sin mand.
Lilys glæde for det danske land kommer også til udtryk uden for landets grænser – hun mødte nemlig op i en dansk landsholdtrøje i Paris, da Jonas Vingeaard i sommeren 2022 blev hædret for hans sejr i Tour De France.
4. Hun har spillet rollen som kæreste til seriemorder
Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile er titlen på den film på Netflix, hvor Lily Collins spiller overfor Zac Efron i rollen som Liz, der var seriemorderen, Ted Bundys, store kærlighed. Ted Bundy var, for dem der ikke genkender hans navn, en af verdenshistoriens største seriemordere. I filmen følger vi retssagen om Ted Bundy fra Lizs perspektiv, som nægtede at tro på sandheden om ham i årevis.
5. Hun kan skrive mere end skuespiller på CV'et
Før Lily Collins startede sin karriere som skuespiller, arbejdede hun som journalist. Efter Lily dimitterede fra Harvard-Westlake School i Los Angeles, meldte den unge stjerne sig ind på Univeristy of Southern California for at studere journalistik. I 2017 udgav hun sin første bog med titlen Unfiltered: No Regrets, No Shame, Just me, og hun har desuden også skrevet klummer for flere magasiner – her kan Seventeen Magazine og Teen Vouge blandt andet nævnes.